Mælkeri-Bakteriologi

126 er det klart, at mere end et groft Skøn kan ikke faas ad denne Vej, og en fin Inddeling i 15 Klasser efter Lugt og Smag alene, saaledes som vore Mælkebedømmelsesforeninger tidligere foretog, var fuldstændig me- ningsløs. Smudsbestemmelse. Mælk, der indeholder synlige Mængder af Pus, Blod, Kosnavs etc., maa stemples som i høj Grad uappetitlig og mistænkelig at nyde. Af Bymælk fordrer man derfor med Rette, at 1 Liter deraf hældt op i et farveløst Glas ikke maa vise noget Bundfald efter 2 Timers rolig Hen- stand. Det er fordelagtigt at anvende Spidsglas hertil, der tillader en Undersøgelse af Bundfaldet, efter at Mælken er hældt forsigtigt af. Da det imidlertid kun er de Lungeste Smudspartikler, der afsætter sig, bruger man nutildags nok saa meget at filtrere et bestemt Kvantum Mælk igennem en Vatskive, der da vil blive mere eller mindre snavset alt efter Mælkens Renhedsgrad. Da Vatskiverne kan opbevares i tørret Tilstand, kan man let danne sig en Smudsskala til at sammenligne efter143), og de mest snavsede Skiver kan maaske med en vis Virkning sendes til de paagældende Leverandører. Da det ikke lader sig gore at tage en Gennemsnitssmudsprøve af et større Parti Mælk, er man, hvis Metoden skal praktiseres i et Mejeri, nodt til at filtrere Indholdet af hver enkelt Transportspand igennem hver sin Vatskive og saa sam- tidig undersøge de tomte Spande grundigt indvendig, thi her bliver jævnligt det meste Snavs siddende. Som vi har fremhævet ad- skillige Gange, er Mælkens Hovedforurening Kogødning, hvoraf efter Renk’s Undersøgelser 4/5 er Vand og opløselige Stoffer, der med de deri værende Bakterier (der udgør en væsentlig Bestanddel af Tørstoffet) fordeler sig fuldstændigt i Mælken ved den Rystning, som finder Sted under Transporten. Ovennævnte Tal gælder dog kun for normal Ko- gødning; hvis Køerne har Diarré, gaar der endnu langt mere i Opløs- ning, og man vil saaledes — alle andre Forhold lige — ved Filtrering finde saa meget desto mindre Smuds, jo tyndere Koernes Afføring har været, og jo rigere Mælken dermed er paa farlige Organismer. En Smudsbestemmelse giver derfor ikke noget Maal for Mælkens Bakterie- indhold, og forøvrigt kan jo en stærkt forurenet Mælk, der har været godt afkølet hele Tiden, være meget fattigere paa Bakterier end en mindre forurenet Mælk, der har været daarligt afkølet. Smudsbestem- melsen viser i Virkeligheden kun en Ting med Sikkerhed, nemlig om Mælken har været mere eller mindre godt renset (ved Sining, Filtre- ring eller paa Rensecentrifuge) iforvejen. Trommsdorff’s Leukocytprøve. De Smudspartikler og Fremmedlegemer, der findes opstemmede i Mælken, udskilles langt grundigere ved Centrifugering end ved Sedi- mentering eller Filtrering. Af de hvide Blodlegemer eller L e u k o- c y 11 e r n e, der normalt ikke afsætter sig ved Mælkens Henstand i kortere Tid, kan man saaledes ved Centrifugering udskille 3—50 pCt. eller endnu mere, naar Mælken opvarmes146 147). Centrifugeslam bestaar 146) Se f. Ex. Stadsdyrlæge Høyberg’s Skala i Maanedsskriftet for Sundhedspleje 1910, S. 49. 147) Campbell. U. S. Dept. Anim. Industry Bull. 117 p. 19. Opvarmningen maa dog ikke overstige 70°, thi saa kan man faa en Udfældning af Æggehvidestoffer.