Mælkeri-Bakteriologi
Forfatter: Orla-Jensen
År: 1916
Forlag: Det Schønbergske Forlag
Sted: København
Udgave: Anden forøgede udgave
Sider: 138
UDK: 637.1 Orl Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000286
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
128
Fig. 64.
Katalaseapparat
Katalaseprøven.
Denne Prøve supplerer den foregaaende, idet de forskel-
lige Blodbestanddele og ganske særlig Blodlegemerne er rige
paa Katalase, hvorfor Mælk fra yversyge og gammelmal-
kende Køer saavel som Kolostrum udvikler rigelig Ilt, naar
der tilsættes Brintoverilte. Da Fedtkuglerne ved Flødeaf-
sætning eller Centrifugering river en stor Del Leukocytter
med sig, saa er (ikke pasteuriseret) Fløde langt rigere paa
Katalase end den tilsvarende Mælk. Til Prøvens Udførelse
er der konstrueret mange sindrige, men ogsaa ofte ret kom-
plicerede Apparater. Her i Laboratoriet anvender vi efter
cand. polyt. Linds Anordning simpelthen et inddelt Ror,
der rummer c. 20 cm3; heri fyldes først 15 cm3 Mælk og der-
næst 1_3 <yo_holdig Brintoverilte til Randen, saa indsættes
en Kautschukprop med et dobbelt bøjet Glasror, og det hele
anbringes i omvendt Stilling over en lille Skaal, der skal
opfange den Vædske, som fortrænges ved Iltudviklingen.
Den maximale Iltudvikling faas ved 20°—25°, saa man be-
høver ikke noget særligt Vandbad eller en lermostat til Appa-
ratet. Den under disse Forhold i 6 Timer udviklede Iltmængde
kaldes for Katalasetallet. Dette er for frisk Mælk af sunde Køer ikke højere
end 2,5 cm3. I Blandingsmælk fortyndes Blodbestanddelene for stærkt,
til at de kan gøre sig gældende. Mælken maa være fuldkommen frisk,
thi ogsaa mange Bakterier spalter Brintoverilte. Særlig stærkt spaltes
den af visse almindelig udbredte Sarciner eller Mikrokokker (f. Ex.
af Micrococcus candicans) og af de fleste Forraadnelsesbakterier, me-
dens de ægte Mælkesyrebakterier og Smørsyrebakterierne151) ingen Ka-
talase indeholder. Mælk, der har staaet længere Tid ved lavere Tem-
peratur, eller overgemt pasteuriseret Mælk har derfor som oftest et
højt Katalasetal. Hesse152) har foreslaaet at benytte Katalaseprø-
ven til Bedømmelse af Smør, idet han udryster det ved 45°
smeltede Smør med Vand af samme Temperatur (til 100 g Smør be-
nyttes 40 cm3 Vand) og anvender den saaledes vundne fortyndede
Kærnemælk paa samme Maade som Mælk. Det er indlysende at Sinor,
der er fremstillet af pasteuriseret Fløde med Renkultur af Mælkesyre-
bakterier, som Regel maa have et meget lavt Katalasetal, hvis det da
ikke har været behandlet med daarligt Vand, thi Bacterium fluorescens
Uquefaciens spalter Brintoverilte stærkt.
Løbeprøven.
Da Mælk fra yversyge Køer som Regel løber daarligt sammen med
Løbe, saa er Bedømmelsen af Mælkens Løbeevne en ligesaa fin In-
dikator paa dette Forhold som de to foregaaende Prøver, og den har
tilmed direkte praktisk Betydning, thi af Mælk med daarlig Løbe-
evne lader der sig vanskelig fremstille god Ost, selv om Mælken er
tilfredsstillende i bakteriologisk Henseende. Det er derfor at tilraade
Mejerier, der har vanskeligt ved at faa Ostemassen tilstrækkelig tør,
151) Orla Jensen. Det kgl. danske Videnskabers Selskabs Oversigter. 1906. Nr. 5.
S. 306.
152) Molkerei-Zeitung, Hildesheim 1912, Nr. 6.