Mælkeri-Bakteriologi
Forfatter: Orla-Jensen
År: 1916
Forlag: Det Schønbergske Forlag
Sted: København
Udgave: Anden forøgede udgave
Sider: 138
UDK: 637.1 Orl Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000286
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
129
at undersøge hvilke Leverandørers Mælk, der er Skyld heri. I Labo-
ratoriet udføres Løbe pr øven for det meste i Schaffer's Apparat, der sim-
pelthen er et lavt Vandbad med Mellembund, hvorpaa der staar et
Antal Bægerglas. Til Sammenløbning anvendes en Opløsning af en
af Hansens Løbetabletter Nr. 2 i 500 cm3 Vand. Med 1 cm3 heraf
løber 100 cm3 normal Komælk ved 35° i 9—19 Min. Til Mejeribrug er
Marschall’s Apparat bedre egnet153). Det bestaar af en emailleret Blik-
kop med en Del Mærker indvendig og en fin Aabning i Bunden. Denne
lukkes med Fingeren, medens Mælken fyldes i ved Neddypning i Oste-
karret. Man lader derpaa saa meget Mælk løbe ud, at Overfladen staar
nøjagtigt ved det øverste Mærke, der tilsættes 1 cm3 Løbe under livlig
Omroring, og Fingeren fjaernes. Udlobningen standser af sig selv i det
Øjeblik, Mælken koagulerer, og Løbeevnen vil derfor være omvendt pro-
portional med den udstrømmende Mælkemængde. At disse Apparater
ogsaa omvendt kan benyttes til at bestemme Osteløbens Styrke, er ind-
lysende, noget, der har særlig Betydning for Svejtserosterierne, der
jo selv fremstiller deres Løbe. Hvorledes man kan bøde paa Mælkens
mangelfulde Løbeevne er alt omtalt Side 106.
Syrebestemmelse.
De mest brugte Syregrader er Soxhlet-Henkeis, der udtrykker,
hvormange cm3 n/4 Natron, der medgaar til at nevtralisere 100 cm3
Mælk, naar der anvendes Fenolftalein som Indikator. At titrere med
n/10 Natron, som der næsten altid gøres her i Landet, er dyrt og tids-
spildende. For stedse at kunne titrere til den samme Farvetone, maa
det anbefales at benytte det af Konsulent Ellbrecht foreslaaede Titre-
ringspapir Exakt. Der maa ikke sættes Vand til den Mælk eller
Fløde, som man skal titrere, thi herved synker Syregraden. Normal
Mælk har som oftest en Syregrad imellem 6,4 og 7,6. Er Syregraden
under 6, hidrører Mælken fra syge eller meget gammelmalkende Køer,
eller den har ved Opbevaring i aabne flade Kar, ved Rystning eller Op-
varmning mistet en Del af sin naturlige Kulsyre. Er Syregraden over
8,4, saa kan det hidrøre fra Streptokokmastitis eller fra en Tilsætning
af Kolostrum. Syregraden af Kolostrum kan nemlig stige til 22. En
for høj Syregrad hidrører dog mest fra en begyndende Mælkesyre-
gæring. Blandingsmælk, der har en Syregrad over 8,5, vil som Regel
skille ad ved Tilsætning af det samme Rumfang 68 °/0 holdig Alkohol
(ALKOHOLPRØVEN). Ved en Syregrad over 11 koagulerer den som
nævnt ved Kogning (KOGEPRØVEN). Man er dog ikke sikker paa,
at Mælk kan taale Pasteurisering, naar Syregraden er stort over 9154)-
Med Lakmuspapir reagerer frisk Mælk fra sunde Køer amfortert; hvis
Syregraden synker under 5 derimod alkalisk. Hvor det specielt drejer
sig om at opdage Yversygdomme, der jo som oftest foraarsager en
lav Syregrad, kan man efter Høyberg155) komme vidt ved at prøve
Mælken fra de enkelte Patter med den af Hilger til Paavisning af Soda-
tilsætning foreslaaede Rosolsyreopløsning. Sættes til 5 cm3
Mælk 5 cm2 96 °/0 holdig Alkohol og 0,5 cm3 1 °/0-holdig Rosolsyreop-
løsning, saa bliver Blandingen orange, hvis Reaktionen er normal,
153) Ellbrecht. Ost og Osteproduktion. S. 38.
1-M) Henkel. Milchwirtschaftliches Zentralblatt 1907, Bd. 3, S. 378.
155) Skandinavisk Veterinærtidsskrift 1911, S. 23.
Orla-Jensen: Mælkeribakteriologi.
9