Mælkeri-Bakteriologi

Forfatter: Orla-Jensen

År: 1916

Forlag: Det Schønbergske Forlag

Sted: København

Udgave: Anden forøgede udgave

Sider: 138

UDK: 637.1 Orl Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000286

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
129 at undersøge hvilke Leverandørers Mælk, der er Skyld heri. I Labo- ratoriet udføres Løbe pr øven for det meste i Schaffer's Apparat, der sim- pelthen er et lavt Vandbad med Mellembund, hvorpaa der staar et Antal Bægerglas. Til Sammenløbning anvendes en Opløsning af en af Hansens Løbetabletter Nr. 2 i 500 cm3 Vand. Med 1 cm3 heraf løber 100 cm3 normal Komælk ved 35° i 9—19 Min. Til Mejeribrug er Marschall’s Apparat bedre egnet153). Det bestaar af en emailleret Blik- kop med en Del Mærker indvendig og en fin Aabning i Bunden. Denne lukkes med Fingeren, medens Mælken fyldes i ved Neddypning i Oste- karret. Man lader derpaa saa meget Mælk løbe ud, at Overfladen staar nøjagtigt ved det øverste Mærke, der tilsættes 1 cm3 Løbe under livlig Omroring, og Fingeren fjaernes. Udlobningen standser af sig selv i det Øjeblik, Mælken koagulerer, og Løbeevnen vil derfor være omvendt pro- portional med den udstrømmende Mælkemængde. At disse Apparater ogsaa omvendt kan benyttes til at bestemme Osteløbens Styrke, er ind- lysende, noget, der har særlig Betydning for Svejtserosterierne, der jo selv fremstiller deres Løbe. Hvorledes man kan bøde paa Mælkens mangelfulde Løbeevne er alt omtalt Side 106. Syrebestemmelse. De mest brugte Syregrader er Soxhlet-Henkeis, der udtrykker, hvormange cm3 n/4 Natron, der medgaar til at nevtralisere 100 cm3 Mælk, naar der anvendes Fenolftalein som Indikator. At titrere med n/10 Natron, som der næsten altid gøres her i Landet, er dyrt og tids- spildende. For stedse at kunne titrere til den samme Farvetone, maa det anbefales at benytte det af Konsulent Ellbrecht foreslaaede Titre- ringspapir Exakt. Der maa ikke sættes Vand til den Mælk eller Fløde, som man skal titrere, thi herved synker Syregraden. Normal Mælk har som oftest en Syregrad imellem 6,4 og 7,6. Er Syregraden under 6, hidrører Mælken fra syge eller meget gammelmalkende Køer, eller den har ved Opbevaring i aabne flade Kar, ved Rystning eller Op- varmning mistet en Del af sin naturlige Kulsyre. Er Syregraden over 8,4, saa kan det hidrøre fra Streptokokmastitis eller fra en Tilsætning af Kolostrum. Syregraden af Kolostrum kan nemlig stige til 22. En for høj Syregrad hidrører dog mest fra en begyndende Mælkesyre- gæring. Blandingsmælk, der har en Syregrad over 8,5, vil som Regel skille ad ved Tilsætning af det samme Rumfang 68 °/0 holdig Alkohol (ALKOHOLPRØVEN). Ved en Syregrad over 11 koagulerer den som nævnt ved Kogning (KOGEPRØVEN). Man er dog ikke sikker paa, at Mælk kan taale Pasteurisering, naar Syregraden er stort over 9154)- Med Lakmuspapir reagerer frisk Mælk fra sunde Køer amfortert; hvis Syregraden synker under 5 derimod alkalisk. Hvor det specielt drejer sig om at opdage Yversygdomme, der jo som oftest foraarsager en lav Syregrad, kan man efter Høyberg155) komme vidt ved at prøve Mælken fra de enkelte Patter med den af Hilger til Paavisning af Soda- tilsætning foreslaaede Rosolsyreopløsning. Sættes til 5 cm3 Mælk 5 cm2 96 °/0 holdig Alkohol og 0,5 cm3 1 °/0-holdig Rosolsyreop- løsning, saa bliver Blandingen orange, hvis Reaktionen er normal, 153) Ellbrecht. Ost og Osteproduktion. S. 38. 1-M) Henkel. Milchwirtschaftliches Zentralblatt 1907, Bd. 3, S. 378. 155) Skandinavisk Veterinærtidsskrift 1911, S. 23. Orla-Jensen: Mælkeribakteriologi. 9