Mælkeri-Bakteriologi

Forfatter: Orla-Jensen

År: 1916

Forlag: Det Schønbergske Forlag

Sted: København

Udgave: Anden forøgede udgave

Sider: 138

UDK: 637.1 Orl Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000286

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
130 men rød, hvis den er alkalisk. Ogsaa en mættet alkoholisk Opløsning af Krapfarvestoffet Alizarin kan, som Eugling først har paavist156), anvendes i samme Øjemed. Sættes 5—10 Draaber heraf til 50 cm3 Mælk, saa bliver Farven rødlig, hvis Mælken reagerer normalt, violet, hvis den er alkalisk, og gullig, hvis den er sur. Prøven lader sig efter Mor- res Forslag157) med Fordel kombinere med Alkoliolprøven (ALIZAROL- PRØVEN), idet man simpelthen opløser Alizarinet i den 68 °/0 holdige Alkohol, og man bliver derved i Stand til strax at afgøre, om den frem- bragte Koagulering skyldes syre- eller løbedannende Bakterier. gi g3 Fig. 65. Geléagtige Typer. bi ba bs Fig. 66. Blærede Typer. Gærprøven. Gærprøven (eller korrektere Gæringsprøven) viser, om Mælk inde- holder forholdsvis mange luftudviklende Mikroorganismer, hvortil i første Linie de uægte Mælkesyrebakterier hører, som vi jo har lært at kende som Mælkeribrugets værste Fjender, der blandt andet kan gøre Mælken uskikket til Ostelavning. Da de som Regel kommer i Mæl- ken med Exkrementer og optræder særlig rigelig, naar Køerne har Diarré, saa viser en daarlig Gærprøve tillige, at Mælken har været uren- 15t5) Handbuch fiir die praktische Kåserei, Leipzig 1901, S. 20. 157) Osterreichische Molkerei-Zeitung 1912. En til Prøven hørende Farveskala faas hos Dr. N. Gerbers Co., Zurich.