Mælkeri-Bakteriologi
Forfatter: Orla-Jensen
År: 1916
Forlag: Det Schønbergske Forlag
Sted: København
Udgave: Anden forøgede udgave
Sider: 138
UDK: 637.1 Orl Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000286
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
130
men rød, hvis den er alkalisk. Ogsaa en mættet alkoholisk Opløsning
af Krapfarvestoffet Alizarin kan, som Eugling først har paavist156),
anvendes i samme Øjemed. Sættes 5—10 Draaber heraf til 50 cm3 Mælk,
saa bliver Farven rødlig, hvis Mælken reagerer normalt, violet, hvis
den er alkalisk, og gullig, hvis den er sur. Prøven lader sig efter Mor-
res Forslag157) med Fordel kombinere med Alkoliolprøven (ALIZAROL-
PRØVEN), idet man simpelthen opløser Alizarinet i den 68 °/0 holdige
Alkohol, og man bliver derved i Stand til strax at afgøre, om den frem-
bragte Koagulering skyldes syre- eller løbedannende Bakterier.
gi g3
Fig. 65. Geléagtige Typer.
bi ba bs
Fig. 66. Blærede Typer.
Gærprøven.
Gærprøven (eller korrektere Gæringsprøven) viser, om Mælk inde-
holder forholdsvis mange luftudviklende Mikroorganismer, hvortil i
første Linie de uægte Mælkesyrebakterier hører, som vi jo har lært at
kende som Mælkeribrugets værste Fjender, der blandt andet kan gøre
Mælken uskikket til Ostelavning. Da de som Regel kommer i Mæl-
ken med Exkrementer og optræder særlig rigelig, naar Køerne har
Diarré, saa viser en daarlig Gærprøve tillige, at Mælken har været uren-
15t5) Handbuch fiir die praktische Kåserei, Leipzig 1901, S. 20.
157) Osterreichische Molkerei-Zeitung 1912. En til Prøven hørende Farveskala faas
hos Dr. N. Gerbers Co., Zurich.