Mælkeri-Bakteriologi

131 ligt behandlet og eventuelt er sundhedsfarlig. Denne Prøve har der- for ikke blot Betydning til Bedømmelse af Mejerimælk, men ogsaa af Rymælk og da frem for alt af Børnemælk. Medens de fleste Mælkebakterier (naar man undtager Temiobakterierne, der jo er sjældne i frisk Mælk) har deres Optimaltemperatur ved 30° og ofte slet ikke voxer mere over 38°, saa udvikler de uægte Mælkesyrebak- terier — som typiske Tarmbakterier — sig bedst ved Blodtemperaturen, og de vinder lettest Overtag- i Mælken ved Temperaturer lidt over denne, hvorfor Gærprøven foretages ved 38°—40°. Det er af yderste Vigtighed SI S 2 ■ 1 s 8 01 01 °* Fig. 67. Svampede Typei. Fig- 68. Ostede lyper. ikke at overskride disse Temperaturgrænser, thi ved højere Temperatur kan god Mælk synes daarlig og ved lavere Temperatur daarlig Mælk god. Regner man med alle Nuancer i Gærprøven, er det givne Spille- rum endda for vidt, og man burde egentlig holde Temperaturen fuld- kommen konstant f. Ex. ved 38°. For at Gærprøven overalt kan give de samme Billeder benyttes Rør af en bestemt Vidde (c. 2 cm), hvori der fyldes c. 40 cm3 Mælk. Rørene, hvorpaa der kan skrives med Bly- ant, dækkes med et lille Zinklaag og anbringes i Stativer, der atter sættes i et Vandbad, hvis Temperatur holdes konstant ved Hjælp af en Spirituslampe. Reguleringen er saa meget desto lettere, jo større Vandbadet er, og jo mindre Lokalets Varmegrad svinger. Gennem- snitsprøven af de enkelte Leverandørers Mælk tages bedst fra Veje- kassen med et lille Maal med spids Tud. Dette skylles for hver Prove 9*