Mælkeri-Bakteriologi

133 Gærprøveglassene med tilhørende Laag maa strax efter Brugen renses omhyggeligt i varmt Sodavand, koges og tørres paa et varmt Sted. De koges bedst ved Damp staaende i Stativerne helt under Vand. Reduktaseprøven. Alle levende Celler og saaledes ogsaa Mikroorganismerne er i Be- siddelse af reducerende Egenskaber og specielt i Stand til at affarve Metylenblaat, Mælk, der er farvet med Metylenblaat, vil derfor affarves saa meget desto hurtigere, jo flere Mikroorganismer den indeholder. Herpaa beror den af Barthel158) og Forfatteren159) nærmere udarbejdede Reduktaseprøve. Mælkens Affarvningstid (Reduktionstid) under bestemte Forhold maa dog ikke opfattes som noget absolut Maal for Kimtallet, thi dels virker ikke alle Mikroorganismer lige hurtigt reducerende, og dels inde- holder Mælken selv, saaledes som den udskilles fra Koen, reducerende Stoffer. Af de af Forfatteren undersøgte Mælkebakterier synes Coccus liquefaciens at være i Besiddelse af en særlig stor Reduktionsevne, me- dens de fleste andre ægte Mælkesyrebakterier snarere hører til de lang- somt reducerende. Hurtig reducerende virker ogsaa de obligat anae- robe Bakterier, hvad der er naturligt nok, eftersom de skaffer sig al deres Energi ved Reduktionsprocesser. Hvad Mælkens egne reduce- rende Stoffer angaar, skal først og fremmest nævnes Aldehydreduk- tasen, et Enzym, der synes knyttet til Mælkekuglerne160), men som iøvrigt ingen Betydning har i denne Sammenhæng, idet det kun af- farver Metylenblaat, naar der er Formaldehyd (Formalin) tilstede. Noget større Interesse knytter der sig til Leukocytterne, der ligesaavel som andre levende Celler er i Stand til at affarve Metylenblaat161). Det er dog kun i meget lenkocytrig Mælk, at de vil faa nogen nævneværdig Indflydelse paa Affarvningstiden, men da saadan Mælk altid er mis- tænkelig, er det kun rigtigt, at den bliver bedømt noget strængere i Reduktaseprøven, end den egentlig skulde blot efter dens Bakterie- indhold. Vigtigere er det, at der i Mælken findes Stoffer af rent ke- misk Natur, der virker reducerende, naar den er fuldkommen iltfri. Burri og Kursteiner har saaledes vist162), at frisksteriliseret Mælk, der hindres i atter at optage Ilt, affarver Metylenblaat ret hurtigt, og Barthel har vist163), at raa Mælk forholder sig paa samme Maade, naar den absorberede Ilt fortrænges ved Hjælp af Kulsyre eller Brint, og han slutter heraf, at Metylenblaatets Affarvning i Mælk egentlig beror paa Mælkens Egenreduktion, og at Mikroorganismerne kun virker in- direkte ved at forbruge den absorberede Ilt. Denne Forklaring slaar dog næppe til for de obligat anaerobe Bakteriers Vedkommende, men 158) Kungl. Landtbruks-Akademiens Handlingar och Tidskrift Nr. 6, 1907. 159) Mælkeritidende 1909, S. 359. 160) Orla-Jensen: Om Oprindelsen til Komælkens Oxydaser og Reduktaser. Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Oversigter, Nr. 5, 1906. 161) Olav Skar: Skandinavisk Veterinærtidskrift 1913, S. 51. i62j Milchwirtschaftliches Zentralblatt 1912, S. 269. 163) Skandinavisk Veterinærtidskrift 1916, S. 155. Forfatteren har kunnet be- kræfte Barthel’s Forsøg og fundet, at kimfattig Mælk, der holdes iltfri ved Hjælp af en Brintstrøm, ved 40° affarver Metylenblaat paa 45 Min., hvadenten den er raa eller steriliseret (sattes der lidt Formalin til Mælken, affarvedes den allerede paa 10 Min.). Da det ikke lykkedes Forfatteren at affarve rene Mælkesukkeropløsninger under de samme Forsøgsbetingelser, kan vi ikke dele Barthel’s Opfattelse, at Mælkens Egenreduktion i første Linie skyldes Mælke- sukkeret.