Mælkeri-Bakteriologi
Forfatter: Orla-Jensen
År: 1916
Forlag: Det Schønbergske Forlag
Sted: København
Udgave: Anden forøgede udgave
Sider: 138
UDK: 637.1 Orl Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000286
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
136
ogsaa fra de tre andre store københavnske Mælkeforretninger opfylder
disse Fordringer169). Den pasteuriserede Mælk er dog jævnlig ikke saa
god, som den burde være, og her ligger en Opgave for vor Mælkekontrol,
thi pasteuriseret bakterierig Mælk er et meget mistænkeligt Produkt.
Pasteuriseret Mælk burde derfor heller ikke kunne sælges for raa.
Da man ikke kan stille de samme Fordringer til Mælkens Frisk-
hed en lummer Sommerdag som en klar Frostdag, er det i Mejerierne
ikke muligt at sætte en bestemt Grænse imellem første og anden Klasses
Mælk, uden at gøre denne Grænse saa lav, at Klassificeringen snarere
kommer til at sænke end til at hæve Mælkens Kvalitet. Man kan der-
imod efter Forfatterens Forslag benytte Middelreduktions-
tiden af Mælken fra samtlige Leverandører den paagældende Dag som
Grænse. Kun Mælk, der er bedre end Middelkvaliteten, kommer i
første Klasse. Hvad der er lig eller daarligere end Middelkvaliteten,
men alligevel holder Farven i mindst 2 Timer, kommer i anden Klasse
o. s. v. som ovenfor. Da man ikke godt kan iagttage Mælken længere
end 12 Timer, sættes ved Beregningen af Middelreduktionstiden Re-
duktionstiden af den Mælk, der holder Farven endnu længere (saadan
Mælk forekommer kun meget kolde Vinterdage), lig med. 12 Timer,
og for kun al behøve at regne med hele Kvarter afrundes alle Tiderne
til det nærmeste Kvarter. Reduktionstiden af al Mælken i IV. Klasse
sættes saaledes lig med et Kvarter.
Vil man kombinere Bedømmelsen efter Smag og Lugt og, efter
Gærprøven med Bedømmelsen efter Reduktaseprøven, saa sætter man
den Mælk, der ved sidstnævnte Prøve kom. i I., II. eller III. Klasse en
Klasse længere ned, hvis den har en aldeles utvetydig daarlig Lugt og
Smag, og den Mælk, der nu befinder sig i II. og III. Klasse, sættes
yderligere en Klasse længere ned, hvis den er b2, b3 eller s3 i Gærprø-
ven170). Som man ser, tages der ikke Hensyn til Gærprøven ved den
bedste og den daarligste Mælk, thi her bliver denne Prøves Udfald uden
Betydning. Bakteriefattig Mælk bliver nemlig som Regel daarlig i
Gærprøven, fordi den er særlig fattig paa ægte Mælkesyrebakterier, og
den bliver ofte endnu daarligere i Gærreduktaseprøven end i den rene
Gærprøve, idet Metylenblaat er en Bakteriegift, der særlig hæmmer
Mælkesyrebakteriernes Udvikling, og jo færre Bakterier Mælken inde-
holder, desto forholdsvis større Mængder Gift skal de enkelte Celler re-
ducere. I Mælk med et større Antal Bakterier paavirkes Gærprøven der-
imod ikke af den ringe Mængde Metylenblaat, som anvendes til Reduk-
taseprøven. Omvendt bliver den meget bakterierige Mælk som Regel
god i Gærprøven, thi selv om den indeholder Millioner af luftudviklende
Bakterier, saa ivil den næsten altid indeholde endnu langt flere ægte
Mælkesyrebakterier og derfor blive saa hurtig sur, at de første ikke kan
gøre sig gældende. Der sker intet galt ved ikke at tage Hensyn til Gær-
proven i disse to Tilfælde, thi de faa Bakterier, som den bedste Mælk
indeholder, kan — af hvad Art de end er — ikke gøre sig gældende i
Mejeriets hele Mælkeblanding, og hvad den daarligste Mælk angaar,
saa er den jo allerede i den laveste Klasse og kan derfor ikke sættes
yderligere ned. Naar Gærprøven anvendes sammen med Reduktase-
169) Orla Jensen. Maanedsskrift for Sundhedspleje, 1909, S. 239.
17°) Saafremt Middelreduktionstiden er lavere end 5% Time, saa bør dog ogsaa
den I. Klasses Mælk, der affarves førend denne Tid, og som er daarlig i Gær-
prøven, sættes i II. Klasse.