Mælkeri-Bakteriologi
Forfatter: Orla-Jensen
År: 1916
Forlag: Det Schønbergske Forlag
Sted: København
Udgave: Anden forøgede udgave
Sider: 138
UDK: 637.1 Orl Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000286
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
23
fra et kemisk Standpunkt. I dette Tilfælde anvendes kunstigt sammen-
satte Substrater, der saa vidt muligt kun indeholder velkendte Sloffer
i bestemte Forhold. Til Bakterier, der ikke kan trives uden Æggehvide-
stoffer, anvendes i Regelen Witte s Pepion, der er pepsinfordøjet Fibrin;
men allerede her har man med noget at gøre, der ikke er af helt kon-
stant Sammensætning. De fleste Mælkebakterier trives godt i følgende
Næringsvædske:
1 Liter Drikkevand + 2 g Kogsalt + 2 g Dikaliumsfosfat + 1 g Mag-
niumsulfat + 20 g Druesukker 20 g Witte’s Pepton.
Vædsken, der reagerer alkalisk, maa yderligere tilsættes saa me-
get Fosforsyre, at den kun lige akkurat blaaner Lakmuspapir. Til Dyrk-
ning af Vandbakterier og de fleste patogene Bakterier maa Næringssub-
stratet være tydelig alkalisk, til Dyrkning af Gær- og Skimmelsvampe
derimod surt. Næringssubstraterne fordeles i større eller mindre Kol-
ber eller fyldes paa Reagensglas, der alle lukkes med Propper af vand-
skyende (hydrofob) Vat og steriliseres, o: gøres fuldkommen kimfri.
Dette opnaas ved et Kvarters Ophedning til 110°—120° i en dertil ind-
rettet Dampgryde, en saakaldet Autoklave.
Fig. 18. Freudenreichkolbe.
Kig. 19. Pfctruschkyflaske.
Særlig egnet til bakteriologisk Brug er Freudenreichkolben, idet
Indholdet ikke saa let udtørrer eller inficeres. Skal Næringsvædsken be-
nyttes til at bestemme Bakteriers Syredannelse, fordeles den i Reagens-
glas, saaledes at der nøjagtig er 10 cm3 i hvert, og de podede Rør titreres
da, naar man kan være sikker paa, at Syremængden ikke stiger mere,
f. Ex. efter at have staaet 14 Dage ved 30°. Mælkesyrebakterierne dan-
ner saa meget desto mere Syre jo mere Kvælstofnæring de faar, og de
trives (som forøvrigt de fleste andre Bakterier) bedre med Kasempepton
end med Witte’s Pepton. De fleste stavformige Mælkesyrebakterier tri-
ves dog allerbedst med en Extrakt af selvfordøjet Gær6).
For at kunne holde de forskellige Kulturer ved bestemte Tempera-
turer maa et bakteriologisk Laboratorium være udstyret med flere Ter-
mostater, o: Skabe, der opvarmes ved Gas eller Elektricitet paa en saa-
dan Maade, at Temperaturen reguleres nøjagtigt.
For at kunne undersøge og eventuelt rendyrke eller tælle Mikro-
organismerne i en Vædske, maa de først isoleres. Dette sker ved Robert
Koch’s Spredningsmetode, der bestaar i at fordele lidt af Vædsken om-
hyggeligt i et gennemsigtigt, smeltet fast Næringssubstrat og derpaa
at lade dette stivne i et tyndt Lag. De enkelte Kim, der nu er bundne
til det Sted, hvor de ligger, vil efter nogen Tid voxe ud til Kolonier, der
er saa store, at man kan se dem med blotte Øje. Har man udsaaet en
6) Ovennævnte Præparater fremstilles i tør Tilstand blandet med de nødven-
dige Næringssalte af Firmaet Blauenfeldt & Tuede, København L.