Mælkeri-Bakteriologi
Forfatter: Orla-Jensen
År: 1916
Forlag: Det Schønbergske Forlag
Sted: København
Udgave: Anden forøgede udgave
Sider: 138
UDK: 637.1 Orl Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000286
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
25
Fig. 21.
En Vakuumexsikkator, benyttet
til Dyrkning af anaerobe
Bakterier.
bestemt Mængde Vædske med en steril Pipette, vil man af Antallet af
Kolonier kunne udregne, hvor mange levende Kim en cm3 af Vædsken
indeholdt. Det er en Selvfølge, at til dette Brug kan man kun anvende
Substrater, der holder sig flydende ved Temperaturer, som Mikro-
organismerne kan udholde i alt Fald en kortere Tid. Fil Mælkebakterier
anvender man bedst Valle eller ovennævnte kunstige Næringsvædske,
hvortil der er sat enten' 12 °/0 Gelatine eller 1,5 °/n Agar. Medens
Gelatine nærmest maa henregnes til Æggehvidestofferne, saa bestaar
Agar (eller Agar-Agar), der udvindes af forskellige Tangarter, af Kul-
hydrater (Pektinstoffer). Man foretrækker i Regelen Næringsgelatine,
da den kan fremstilles langt klarere end Næringsagar. Da den imidlertid
allerede' smelter lidt over 20° (saa meget desto lettere jo stærkere eller
jo oftere den har været opvarmet), saa er
man nødt til at anvende Agar til alle Mikro-
organismer, der kun trives ved højere Tem-
peraturer. Ved at sætte Lakmus eller Kridt
til Substraterne, vil man straks kunne se, om
de Organismer, der udvikler sig, producerer
Syre eller ej. De faste Substrater lader man
som Regel stivne i Petriskaale, der er flade
Glasskaale med Laag. Disse maa naturlig-
vis være steriliserede iforvejen og helst i tor
Varme ved 150°—170°. Saafremt de paagæl-
dende Mikroorganismer kun daarligt taaler
Luft, er det bedre at udsaa dem i et højt,
smalt Lag. Hertil anvendes bedst Burri-
rør, der er lukkede i den ene Ende med en
Kautschukprop, og i den anden Ende med en
Vatprop. Ved at fjerne Kautschukproppen
kan man ryste hele Agarsøjlen ud og saale-
des komme til at undersøge de enkelte Kolo-
nier. Undertiden danner de obligat anae-
robe Bakterier karakteristiske Overfladekolo-
nier, og for at faa dem frem, maa Petriskaa-
len. opbevares i en Brintatmosfære eller i Va-
kuum. Ilten, som. lidt efter lidt trænger ind. paa
Grund af Apparaternes Utæthed, kan absorberes med pyrogallussurt
Kali. Simplest benytter man en Vacuumexsikkator, der er tættet med
tungt smelteligt Fedt, og som under Udpumpningen holdes skraa, saa-
ledes at de Kemikalier (5 gr Pyrogallussyre 50 cm3 10°/o holdig Kali-
lud), der er anbragt i Svovlsyrebeholderen, først blandes efter Evacue-
ringen.
Som oftest er de Vædsker, der skal undersøges, saa kim rige, at en
Draabe deraf vilde gøre Gelatinepladerne saa tæt besaaede, at de enkelte
Kolonier slet ikke kan komme til at udvikle sig. Man maa i saa Fald
først fortynde Undersøgelsesmaterialet med sterilt Vand, og da man
ikke paa Forhaand kan vide, hvilken Fortynding der vil være mest
passende — man skal helst have 40 til 200 Kolonier paa Pladen — maa
man fremstille flere forskellige Fortyndinger. Man har hertil altid
staaende færdig Freudenreichkolber paa 100 cm3, der er steriliserede
med 50 cm3 Vand, saavel som sterile Pipetter paa 1 cm3, der atter er
delte i % cm3. Vil man tælle Mikroorganismerne i Mælk, anvender
man bedst følgende Fortyndinger: