Mælkeri-Bakteriologi

Forfatter: Orla-Jensen

År: 1916

Forlag: Det Schønbergske Forlag

Sted: København

Udgave: Anden forøgede udgave

Sider: 138

UDK: 637.1 Orl Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000286

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
25 Fig. 21. En Vakuumexsikkator, benyttet til Dyrkning af anaerobe Bakterier. bestemt Mængde Vædske med en steril Pipette, vil man af Antallet af Kolonier kunne udregne, hvor mange levende Kim en cm3 af Vædsken indeholdt. Det er en Selvfølge, at til dette Brug kan man kun anvende Substrater, der holder sig flydende ved Temperaturer, som Mikro- organismerne kan udholde i alt Fald en kortere Tid. Fil Mælkebakterier anvender man bedst Valle eller ovennævnte kunstige Næringsvædske, hvortil der er sat enten' 12 °/0 Gelatine eller 1,5 °/n Agar. Medens Gelatine nærmest maa henregnes til Æggehvidestofferne, saa bestaar Agar (eller Agar-Agar), der udvindes af forskellige Tangarter, af Kul- hydrater (Pektinstoffer). Man foretrækker i Regelen Næringsgelatine, da den kan fremstilles langt klarere end Næringsagar. Da den imidlertid allerede' smelter lidt over 20° (saa meget desto lettere jo stærkere eller jo oftere den har været opvarmet), saa er man nødt til at anvende Agar til alle Mikro- organismer, der kun trives ved højere Tem- peraturer. Ved at sætte Lakmus eller Kridt til Substraterne, vil man straks kunne se, om de Organismer, der udvikler sig, producerer Syre eller ej. De faste Substrater lader man som Regel stivne i Petriskaale, der er flade Glasskaale med Laag. Disse maa naturlig- vis være steriliserede iforvejen og helst i tor Varme ved 150°—170°. Saafremt de paagæl- dende Mikroorganismer kun daarligt taaler Luft, er det bedre at udsaa dem i et højt, smalt Lag. Hertil anvendes bedst Burri- rør, der er lukkede i den ene Ende med en Kautschukprop, og i den anden Ende med en Vatprop. Ved at fjerne Kautschukproppen kan man ryste hele Agarsøjlen ud og saale- des komme til at undersøge de enkelte Kolo- nier. Undertiden danner de obligat anae- robe Bakterier karakteristiske Overfladekolo- nier, og for at faa dem frem, maa Petriskaa- len. opbevares i en Brintatmosfære eller i Va- kuum. Ilten, som. lidt efter lidt trænger ind. paa Grund af Apparaternes Utæthed, kan absorberes med pyrogallussurt Kali. Simplest benytter man en Vacuumexsikkator, der er tættet med tungt smelteligt Fedt, og som under Udpumpningen holdes skraa, saa- ledes at de Kemikalier (5 gr Pyrogallussyre 50 cm3 10°/o holdig Kali- lud), der er anbragt i Svovlsyrebeholderen, først blandes efter Evacue- ringen. Som oftest er de Vædsker, der skal undersøges, saa kim rige, at en Draabe deraf vilde gøre Gelatinepladerne saa tæt besaaede, at de enkelte Kolonier slet ikke kan komme til at udvikle sig. Man maa i saa Fald først fortynde Undersøgelsesmaterialet med sterilt Vand, og da man ikke paa Forhaand kan vide, hvilken Fortynding der vil være mest passende — man skal helst have 40 til 200 Kolonier paa Pladen — maa man fremstille flere forskellige Fortyndinger. Man har hertil altid staaende færdig Freudenreichkolber paa 100 cm3, der er steriliserede med 50 cm3 Vand, saavel som sterile Pipetter paa 1 cm3, der atter er delte i % cm3. Vil man tælle Mikroorganismerne i Mælk, anvender man bedst følgende Fortyndinger: