Mælkeri-Bakteriologi

26 1. Fortynding: 1 cm3-|-49jCm3 Vand og deraf 0,5 cm3 i Petriskaal Nr. 1. 2. — 0,5 cm3 af 1. Fortnd.-|- 49,5 cm3 Vand — 0,5 cm3 i — Nr. 2. 3. — 0,5 cm3 af 2. — 49,5 cm3 — — 0,5 cm3 i — Nr. 3. For at beregne Kimtallet i 1 cm3 Mælk maa man multiplicere det Antal Kolonier, der er talte paa Pladerne Nr. 1, Nr. 2 og Nr. 3 med hen- holdsvis 100, 10,000 og 1,000,000. Smør afmaales med en halvkugle- formig Platinske, der nøjagtig rummer % cm3. Skeen saavel som den Kniv, hvormed den afskrabes, maa selvfølgelig steriliseres i en Flamme (flamberes) før Brugen. Sørger man for, at Fortyndingsvandet (10 cm3) er 40°—50° varmt, saa smelter Smørret hurtigt af Skeen og lader sig fordele. Ost maa derimod afvejes og findeles, hvad der giver en Del mere Arbejde. Enten bringer man c. 1 g Ost i den tarerede Freuden- reichkolbe (der indeholder 50 cm3 Vand), vejer nøjagtigt og river med en flamberet Glasstav imod Kolbens Bund, eller ogsaa gaar man frem paa lignende Maade som ved Bestemmelsen af de opløselige kvælstof- holdige Stoffer, idet 10 g Ost rives i en steril Morter med sterilt lunkent Vand (Vandet maa være 40°—50° varmt for at holde Ostens Fedt smel- tet), Emulsionen hældes over i en steril Maalekolbe paa 250 cm3 og fyldes op med sterilt Vand. Den sidste Metode er den bedste, thi det er nøjagtigere at gaa ud fra en større Portion Ost, fordi Bakterierne er meget ulige fordelte i Ostens forskellige Dele. Osten lader sig ogsaa langt bedre findele i Morteren end i Freudenreichkolben, og en enven- tuel ringe Luftinfektion vil slet ikke kunne mærkes i Forhold til den Masse Bakterier, der findes i Osten. Kolonierne tælles bedst, naar Petriskaalene stilles paa en kvadreret Glasplade, der atter hviler paa et sort Underlag. For at kunne sammen- ligne Resultaterne maa man altid arbejde paa samme Maade og derfor ogsaa forst tælle Pladerne efter et bestemt Antal Dage, f. Ex. efter at de har staaet 1 Uge ved 20°. Til Rejsebrug er Petruschky flasker (Fig. 19), der er steriliserede med den nødvendige Gelatinemængde, bedre egnede end Petriskaale. De anvendes særlig til V an dun de r s ø g e 1 s e r, der helst maa fore- tages paa Stedet, da der under Forsendelsen let finder en Bakteriefor- mering Sted. Denne kan dog tildels modvirkes ved at sende Vandproven i Is. Til saadanne Vandanalyser benytter man bedst den ovennævnte Peptongelatine, til hvilken man i Stedet for Sukker efter Neutralisation sætter 15 cm3 10 °/0 holdig Sodaopløsning pr. Liter. Som ved al Bak- terietælling lykkes det heller ikke her at faa alle Kim til at voxe paa et enkelt Substrat, og da netop mange typiske Vandbakterier (som Traad- og Svovlbakterier) overhovedet ikke trives paa Gelatineplader, saa maa de fundne Kimtal ikke betragtes som de absolute, men man kan tilskrive dem en vis relativ Værdi, saafremt der altid arbejdes paa samme Maade. Ved Tællingen maa det ogsaa erindres, at lange Kæder af Bakterier og store Mycelstykker af Skimmelsvampe kun giver en Koloni. Dette foraarsager meget betydelige Fejl, som man kan over- tyde sig om ved samtidig at foretage en direkte Tælling under Mikro- skopet. Efter Barthels endnu ikke publicerede Undersøgelser finder man i raa Mælk — alt eftersom Bakterierne fortrinsvis forekommer enkeltvis eller i lange Kæder — 2 til 200 Gange saa mange Kim ved di- rekte Tælling som ved Pladetælling. Pasteuriseret Mælk kan selvfølgelig ikke tælles direkte, fordi man her tæller de døde Bakterier med.7) ') //. W. Conn giver i »U. S. Public Health Report, 1915, Nr. 295« værdifulde Oplysninger om Fejlgrænsen ved den bakteriologiske Mælkeanalyse.