Mælkeri-Bakteriologi
Forfatter: Orla-Jensen
År: 1916
Forlag: Det Schønbergske Forlag
Sted: København
Udgave: Anden forøgede udgave
Sider: 138
UDK: 637.1 Orl Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000286
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ti
Fig. 22.
S7;-<7>o//sMetode
til Dyrkning
af anaerobe
Bakterier (efter
Salomonsen).
I Virkeligheden har man heller ingen Garanti for, at Kolonierne
ikke kan være opstaaede af flere forskellige Arter, der har klæbet sammen
eller været indfillrede i hverandre i den oprindelige Vædske; saafremt
det derfor gælder om at rendyrke en Mikroorganisme, saa maa man
fra en vel isoleret Koloni deraf atter lave Plader, og først naar disse
viser sig kun at indeholde Kolonier af den paagældende Organisme,
kan man være sikker paa, at de enkelte Kolonier er rene. Endnu sik-
rere arbejder man ved at gaa ud fra en enkelt Celle, en Fremgangs-
maade, der skal blive omtalt under Undersøgelsesmetoder.
Renkulturer opbevares bedst i Freudenreichkolber
med Næringsagar. Som Regel laver man en Stikkultur,
idet Podematerialet stikkes igennem Agaren lige til Bun-
den af Kolben, og kun af særlig luftelskende Mikroorga-
nismer laver man Stregkulturer, idet Podematerialet kun
smøres ud paa Overfladen. For til dette sidste Brug
at faa en større Overflade, lader man Agaren stivne
skraal i Kolberne. For at beskytte Slikkulturer af ob-
ligat anaerobe Bakterier mod Luften, støder man Vat-
proppen, efter at den er flamberet, ind i Reagensglas-
set, næsten til Agaroverfladen, anbringer over den før-
ste Vatprop én anden, der er mættet med pyrogallus-
surt Kali, og lukker endelig Røret med en Kautschuk-
prop eller med en Vatprop, der mættes med Paraffin.
Saasnart Kulturerne er voksede, maa de opbevares ved
lav Temperatur, ellers dør de hurtigt. De syredannende
Bakterier holder sig bedre, jo mindre Sukker Agaren
indeholder. Til Opbevaringskulturer bør man derfor
kun anvende % Druesukker. Paa denne Maade vil
mange Mælkesyrebakterier kunne holde sig levende i
aarevis. Sikrest er det dog at pode sine Kullurer om
hver Maaned. Ønsker man at Mælkesyrebakterierne
skal bevare deres Egenskaber overfor Mælk helt usvækkede, bør man til
Stadighed dyrke dem i Mælk og pode om saa tit som muligt.
Til Podning benyttes en lige iforvejen giødet Platintraad, der er
indsmeltet i en Glasstav eller klemt fast i en Aluminiumsholder ved et
SkruehyIster. Naalens Spids gives forskellig Form efter den Brug, man
vil gore af den. Til Podning af Vædsker er Traaden saaledes bojet som
en lille Øsken.
Hvor del gælder om at paavise ganske bestemte Mikroorganismer,
der kun er tilstede i ringe Mængde i Forhold til alle de andre, saa nytter
det ikke direkte at lave Gelatineplader af Undersøgelsesmaterialet; man
skal derimod pode lidt heraf over i en Vædske, der er relativ gunstig
for den paagældende Organismes Udvikling; denne vil da fortrinsvis
formere sig, og poder man nu atter over i samme Vædske o. s. v., vil
den til Slut være tilstede i saa rigelig Mængde (ja undertiden i Ren-
kultur), at dens Paavisning ingen Vanskelighed volder mere. Saadanne
Ophobningsmetoder kan blandt andet anvendes til Paavisning
af patogene Bakterier.
U ndersøgelsesmetoder.
Af de Metoder, der anvendes til at afgøre, hvilke Arter af Mikro-
organismer, der foreligger, er den mikroskopiske Undersøgelse en af de