Mælkeri-Bakteriologi
Forfatter: Orla-Jensen
År: 1916
Forlag: Det Schønbergske Forlag
Sted: København
Udgave: Anden forøgede udgave
Sider: 138
UDK: 637.1 Orl Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000286
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
vigtigste, thi saalænge man ikke har set, hvilken Form og Størrelse de
paagældende Celler har, ved man ikke engang, om man har med en
Gærsvamp eller Bakterie at gøre. Jo højere udviklet Organismerne er,
desto mere kan man slutte af den mikroskopiske Undersøgelse, og da
særlig hvis man følger deres Udvikling fra Trin til Trin. Paa denne
Maade kan man saaledes bestemme Skimmelsvampenes Art (identifi-
cere dem). Vanskeligere bliver det, naar det drejer sig om de to andre
langt formfattigere Grupper af Mikroorganismer. Her er i Virkelig-
heden de kulturelle og endnu mere de biologiske Forhold af langt større
Betydning. Vi har allerede omtalt, at man af Stikkulturernes Ud-
seende kan se, hvorledes Mikroorganismerne forholder sig til Luftens
Ilt, og om de udskiller proteolytiske Enzymer, ligeledes ser man, om
de producerer Farvestoffer. Ja, Koloniernes Form og hele det makro-
skopiske Udseende kan undertiden være saa karakteristisk, at man
derved alene kan bestemme den foreliggende Art. Ved at variere Næ-
ringssubstratet kan man se, hvilke Næringsstoffer de paagældende Or-
ganismer foretrækker, og af hvilke Sukkerarter de danner Syrer eller
udvikler Luft. Man trænger dog først rigtig til Bunds i deres Natur,
naar man nærmere undersøger, hvilke Gæringsprodukter de danner
under bestemte Forhold.
En detailleret Beskrivelse af Mikroskopet hører hjemme i Fysiken.
Her skal blot nævnes, at den stærke Forstørrelse opstaar som Produktet
af de to Linsesystemers, Objektivets og Okularets, Forstørrelser. Under-
søgelsesmaterialet, Objektet, anbringes paa en aflang Glasplade, Objekt-
glasset, og dækkes, for at Objektivet ikke skal forurenes, med en papir-
tynd, kvadratisk eller rund Glasskive, Dækglasset. Ved stærke For-
størrelser anbringes en Draabe Cederolje af samme Lysbrydning som
Glas imellem Dækglassel og Objektivet, hvorved der tabes mindre Lys,
end hvis Lysstraalerne skulde passere et Luftlag. Denne Foranstalt-
ning kaldes homogen Immersion og er uundværlig ved Bakterieunder-
søgelser, hvor man helst maa anvende 1000 Ganges Forstørrelse.
For at se, om en Organisme er bevægelig eller ej, undersøges den
i en paa Dækglasset hængende Draabe over et hulslebet Objektglas.
I en saadan Draabe kan man ogsaa følge Mikro- a b
organismernes Udvikling under Mikroskopet. Til
Skimmelsvampe, der kræver megen Luft, fjær-
nes Dækglasset fra Objektglasset ved Hjælp af
en Glasring, og det hele forbindes lufttæt ved
Hjælp af Vaselin. For at hindre, at Draaben
Fig. 23. Jørgensens fugtige Kammer. pjo-, 24. A. Cornets Pincet.
B. Kulines Pincet.
fordamper, anbringes der en Draabe Vand paa Objektglasset, saadan
at Luften i det afspærrede er vandmættet. Denne Sammenstilling kaldes