Mælkeri-Bakteriologi

Forfatter: Orla-Jensen

År: 1916

Forlag: Det Schønbergske Forlag

Sted: København

Udgave: Anden forøgede udgave

Sider: 138

UDK: 637.1 Orl Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000286

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
28 vigtigste, thi saalænge man ikke har set, hvilken Form og Størrelse de paagældende Celler har, ved man ikke engang, om man har med en Gærsvamp eller Bakterie at gøre. Jo højere udviklet Organismerne er, desto mere kan man slutte af den mikroskopiske Undersøgelse, og da særlig hvis man følger deres Udvikling fra Trin til Trin. Paa denne Maade kan man saaledes bestemme Skimmelsvampenes Art (identifi- cere dem). Vanskeligere bliver det, naar det drejer sig om de to andre langt formfattigere Grupper af Mikroorganismer. Her er i Virkelig- heden de kulturelle og endnu mere de biologiske Forhold af langt større Betydning. Vi har allerede omtalt, at man af Stikkulturernes Ud- seende kan se, hvorledes Mikroorganismerne forholder sig til Luftens Ilt, og om de udskiller proteolytiske Enzymer, ligeledes ser man, om de producerer Farvestoffer. Ja, Koloniernes Form og hele det makro- skopiske Udseende kan undertiden være saa karakteristisk, at man derved alene kan bestemme den foreliggende Art. Ved at variere Næ- ringssubstratet kan man se, hvilke Næringsstoffer de paagældende Or- ganismer foretrækker, og af hvilke Sukkerarter de danner Syrer eller udvikler Luft. Man trænger dog først rigtig til Bunds i deres Natur, naar man nærmere undersøger, hvilke Gæringsprodukter de danner under bestemte Forhold. En detailleret Beskrivelse af Mikroskopet hører hjemme i Fysiken. Her skal blot nævnes, at den stærke Forstørrelse opstaar som Produktet af de to Linsesystemers, Objektivets og Okularets, Forstørrelser. Under- søgelsesmaterialet, Objektet, anbringes paa en aflang Glasplade, Objekt- glasset, og dækkes, for at Objektivet ikke skal forurenes, med en papir- tynd, kvadratisk eller rund Glasskive, Dækglasset. Ved stærke For- størrelser anbringes en Draabe Cederolje af samme Lysbrydning som Glas imellem Dækglassel og Objektivet, hvorved der tabes mindre Lys, end hvis Lysstraalerne skulde passere et Luftlag. Denne Foranstalt- ning kaldes homogen Immersion og er uundværlig ved Bakterieunder- søgelser, hvor man helst maa anvende 1000 Ganges Forstørrelse. For at se, om en Organisme er bevægelig eller ej, undersøges den i en paa Dækglasset hængende Draabe over et hulslebet Objektglas. I en saadan Draabe kan man ogsaa følge Mikro- a b organismernes Udvikling under Mikroskopet. Til Skimmelsvampe, der kræver megen Luft, fjær- nes Dækglasset fra Objektglasset ved Hjælp af en Glasring, og det hele forbindes lufttæt ved Hjælp af Vaselin. For at hindre, at Draaben Fig. 23. Jørgensens fugtige Kammer. pjo-, 24. A. Cornets Pincet. B. Kulines Pincet. fordamper, anbringes der en Draabe Vand paa Objektglasset, saadan at Luften i det afspærrede er vandmættet. Denne Sammenstilling kaldes