Mælkeri-Bakteriologi

Forfatter: Orla-Jensen

År: 1916

Forlag: Det Schønbergske Forlag

Sted: København

Udgave: Anden forøgede udgave

Sider: 138

UDK: 637.1 Orl Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000286

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
40 kroskopisk ikke skelne fra de allerede beskrevne Streptokokker (Fig. 41). De fleste af dem gor Rørsukkerbouillon mere eller mindre slimet og danner derfor ogsaa slimede Kolonier paa Rørsukkergelatineplader. Bedst ses Slimdannelsen i Stikkultur i Rørsukkergelatine. Enkelte Va- rieteter smelter Rørsukkergelatinen efter længere Tid, uden at de dog derfor er i Stand til at angribe Kasein. Leukonostok’erne (Fig. 12, S. 14). der kan virke saa generende i Sukkerfabrikationen, er Betakokker. De voxer i Regelen allerede ved 5° og enkelte trives bedre ved Stue- temperatur end ved 30°. Hig. 44. Forskellige Betakokker i Rorsukkergelatinestik. 3. MIKROKOKKERNE OG SARGINERNE. Da det i Regelen er meget vanskeligt at afgøre, om man har med en Mikrokok eller en Sar- cina at gøre, er det mest praktisk at kalde dem alle Sarcina. De op- træder jævnligt som Diplokokker, der let kan forvextes med Laktokok- kerne. I Modsætning til de to foregaaende Grupper spalter de Brint- overilte, og herved kan de i Tvivlstilfælde altid skelnes fra de andre Kokker. En stor Del Sarciner danner overhovedet ingen Syre, og hvor- vidt man bor regne de syredannende med til de ægte Mælkesyrebakte- rier er tvivlsomt, thi de danner forholdsvis rigeligt Eddikesyre, selv om Hovedmassen af Syren bestaar af (hojredrejende, venstredrejende eller inaktiv) Mælkesyre. De danner i alle Tilfælde mindre Syre end Streptokokkerne og er til Gengæld mere aérobe, hvorfor de som Regel breder sig paa Overfladen af de faste Substrater, ofte under Dannel- sen af smukke gule, orange eller blegrøde Farves toffer. Størstedelen smelter Gelatine (omend som Regel ret langsomt), og de koagulerer derfor ogsaa Mælk, endskønt den Syremængde, som de producerer, kun sjældent er stor nok hertil. Flere af de gelatinesmeltende Arter spiller sandsynligvis en Rolle ved visse Ostesorters Modningsproces26)- “(>) Orla-Jensen: Landwirt. Jahrbuch d. Schweiz, 1904, S. 349 og S. 369. Her er under Navnet Micrococcus casei liquefaciens nærmere beskrevet en farveløs Art, der danner Højremælkesyre.