Mælkeri-Bakteriologi

39 undertiden ogsaa Dulcit og Inosit), som de andre Streptokokker vanske- ligt angriber. Efter Udseendet slutter nogle Arter sig til Slægten Strep- tococcus, andre sig til Slægten Lactococcus, saa de danner tydeligt nok Bindeleddet mellem disse to Slægter. En gelatinesmeltende Art, Coccus liquefaciens (Streptococcus casei amari24), S. gracilis) frembrin- ger en bitter Smag i Ost. Fig. 40. Lactococcus vulgaris. Fig. 41. Betacoccus fra Tyndsaften paa Nakskov Sukkerfabrik. Fig. 42. Coccus l'quefaciens. (Freudenreich’s Micrococcus casei amari), Fig. 43. Coccus liquefaciens (Escherich’s Streptococcus coli gracilis). Betakokkerne har jeg kaldt saaledes, fordi de i Naturen fortrins- vis findes paa Roer25) og ganske særlig i fordærvede Roer (Kaalroer saavelsom Runkel- og Sukkerroer). Med den stærke Roefodring, vi har her i Landet, kommer de i rigelig Mængde i Mælken og herfra atter i Osten. De optræder to og to sammen eller i kortere Kæder og lader sig mi- -i) Freudenreich kaldte oprindelig denne Bakterie for Micrococcus casei amari (Landwirt. Jahrbuch d. Schweiz, 1894, S. 136). Forfatteren, der er i Besid- delse af hans Originalkultur, maa dog efter vore nuværende Begreber betegne den som en Streptokok. -5) Beta — Bede (Roe).