Mælkeri-Bakteriologi

Forfatter: Orla-Jensen

År: 1916

Forlag: Det Schønbergske Forlag

Sted: København

Udgave: Anden forøgede udgave

Sider: 138

UDK: 637.1 Orl Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000286

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
39 undertiden ogsaa Dulcit og Inosit), som de andre Streptokokker vanske- ligt angriber. Efter Udseendet slutter nogle Arter sig til Slægten Strep- tococcus, andre sig til Slægten Lactococcus, saa de danner tydeligt nok Bindeleddet mellem disse to Slægter. En gelatinesmeltende Art, Coccus liquefaciens (Streptococcus casei amari24), S. gracilis) frembrin- ger en bitter Smag i Ost. Fig. 40. Lactococcus vulgaris. Fig. 41. Betacoccus fra Tyndsaften paa Nakskov Sukkerfabrik. Fig. 42. Coccus l'quefaciens. (Freudenreich’s Micrococcus casei amari), Fig. 43. Coccus liquefaciens (Escherich’s Streptococcus coli gracilis). Betakokkerne har jeg kaldt saaledes, fordi de i Naturen fortrins- vis findes paa Roer25) og ganske særlig i fordærvede Roer (Kaalroer saavelsom Runkel- og Sukkerroer). Med den stærke Roefodring, vi har her i Landet, kommer de i rigelig Mængde i Mælken og herfra atter i Osten. De optræder to og to sammen eller i kortere Kæder og lader sig mi- -i) Freudenreich kaldte oprindelig denne Bakterie for Micrococcus casei amari (Landwirt. Jahrbuch d. Schweiz, 1894, S. 136). Forfatteren, der er i Besid- delse af hans Originalkultur, maa dog efter vore nuværende Begreber betegne den som en Streptokok. -5) Beta — Bede (Roe).