Mælkeri-Bakteriologi
Forfatter: Orla-Jensen
År: 1916
Forlag: Det Schønbergske Forlag
Sted: København
Udgave: Anden forøgede udgave
Sider: 138
UDK: 637.1 Orl Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000286
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Sarcinerne findes i stor Mængde i Kogødning og i Jorden og kommer
herfra med Støvet i Luften. De taaler ret godt Udtørring og mange af
dem ogsaa Opvarmning over 70°. De er almindelige Hudbakterier og
enkelte Arter kan frembringe Filipenser og andre (for det meste mindre
farlige) Betændelser. Efter Beijerinck skal visse i Jorden levende
Mælkesyresarciner, der dog ingen Betydning har for Mælkeribruget,.
udvikle rigelige Mængder af Kulsyre og Brint.
8. De uægte Mælkesyrebakterier.
Ubevægelige eller bevægelige, gramnegative Kortstave med afrun-
dede Ender, der kun sjældent danner længere Kæder eller Traade. De
kræver ikke organisk Kvælstofnæring og viser i Stikkultur som Regel
rigelig Overfladevæxt. De smelter som Regel ikke Gelatine og er for-
trinsvis Tarm- eller Exkrementbakterier. Den Luft, de danner af
Sukkerarterne, bestaar af Kulsyre og Brint i meget forskelligt Forhold,
og dette Forhold skal efter amerikanske Forskeres Undersøgelser kunne
benyttes til nærmere Inddeling af disse Bakterier27).
1. AEROGENESBAKTERIERNE. Hertil regnes alle ubevægelige
stærkt luftudviklende Mælkesyrestave. Luftarterne bestaar af indtil tre
Gange saa meget Kulsyre som Brint. De angriber ikke Kasein, men
Pepton. Der maa skelnes imellem to Typer. Den ene Type producerer
rigeligt Slim og danner derfor stærkt ophøjede porcellænsglinsende Ko-
lonier. Den danner kendelige Mængder Alkohol, men i Regelen ikke
Syre nok til at koagulere Mælk. Hvis Mælken indeholder Kridt, saa
Syren nevtraliseres, omdannes den efterhaanden til en tyk Slim. Her-
til horer visse patogene Bakterier (Bacterium pneumoniae og nogle Bak-
terier, der efter Guillebeau frembringer Yverbetændelse). Den anden
Type, hvortil Bacterium lactis aérogenes hører, er mindre slimdan-
nende, og dens Kolonier paa Sukkergelatine er ofte kun lidet større end
Mælkesyrestreptokokkernes. De koagulere i Regelen Mælk under Dan-
nelse af Ravsyre og inaktiv eller venstredrejende Mælkesyre. Aérogenes-
bakterierne skal kunne omdanne Mælkens Citronsyre til Eddikesyre
og Kulsyre.
2. COLIBAKTERIERNE. Colibakterierne er peritriche og adskil-
ler sig saaledes fra alle andre Mælkesyrebakterier ved at være bevæge-
lige. I Modsætning til Aérogenesbakterieme danner de omtrent lige
Dele Kulsyre og Brint og angriber Kasein. I den sidste Henseende
minder de om de ægte Mælkesyrestave, de nøjes dog ikke med at ned-
bryde Kaseinet til Aminosyrer, men spalter disse videre under Dannelse
af ildelugtende Produkter, hvorfor de ogsaa regnes med til Forraadnel-
sesbakterierne. Den Mælkesyre som Colibakterierne danner, afhænger
ikke blot af Sukkerarten, men ogsaa af Kvælstofnæringen. Deres Over-
fladekolonier kan undtagelsesvis minde om Aérogenesbakteriernes,
hyppigere breder de sig dog til tynde lappede Lag. Nogle Arter, der
fortrinsvis forekommer paa Korn og i Mel,, er gule. Der kendes over-
ordentlig mange Colibakterier og deriblandt mange patogene, der blandt
andet foraarsager Tarmsygdomme. Vi skal dog ikke nærmere fordybe
27) L. A. Rogers, William Mansfield Clark, Brooke J. Davis og Alice C. Evans.
The Journal of Infections Diseases, Vol. 14, 15 og 17.