Mælkeri-Bakteriologi

Forfatter: Orla-Jensen

År: 1916

Forlag: Det Schønbergske Forlag

Sted: København

Udgave: Anden forøgede udgave

Sider: 138

UDK: 637.1 Orl Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000286

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
Sarcinerne findes i stor Mængde i Kogødning og i Jorden og kommer herfra med Støvet i Luften. De taaler ret godt Udtørring og mange af dem ogsaa Opvarmning over 70°. De er almindelige Hudbakterier og enkelte Arter kan frembringe Filipenser og andre (for det meste mindre farlige) Betændelser. Efter Beijerinck skal visse i Jorden levende Mælkesyresarciner, der dog ingen Betydning har for Mælkeribruget,. udvikle rigelige Mængder af Kulsyre og Brint. 8. De uægte Mælkesyrebakterier. Ubevægelige eller bevægelige, gramnegative Kortstave med afrun- dede Ender, der kun sjældent danner længere Kæder eller Traade. De kræver ikke organisk Kvælstofnæring og viser i Stikkultur som Regel rigelig Overfladevæxt. De smelter som Regel ikke Gelatine og er for- trinsvis Tarm- eller Exkrementbakterier. Den Luft, de danner af Sukkerarterne, bestaar af Kulsyre og Brint i meget forskelligt Forhold, og dette Forhold skal efter amerikanske Forskeres Undersøgelser kunne benyttes til nærmere Inddeling af disse Bakterier27). 1. AEROGENESBAKTERIERNE. Hertil regnes alle ubevægelige stærkt luftudviklende Mælkesyrestave. Luftarterne bestaar af indtil tre Gange saa meget Kulsyre som Brint. De angriber ikke Kasein, men Pepton. Der maa skelnes imellem to Typer. Den ene Type producerer rigeligt Slim og danner derfor stærkt ophøjede porcellænsglinsende Ko- lonier. Den danner kendelige Mængder Alkohol, men i Regelen ikke Syre nok til at koagulere Mælk. Hvis Mælken indeholder Kridt, saa Syren nevtraliseres, omdannes den efterhaanden til en tyk Slim. Her- til horer visse patogene Bakterier (Bacterium pneumoniae og nogle Bak- terier, der efter Guillebeau frembringer Yverbetændelse). Den anden Type, hvortil Bacterium lactis aérogenes hører, er mindre slimdan- nende, og dens Kolonier paa Sukkergelatine er ofte kun lidet større end Mælkesyrestreptokokkernes. De koagulere i Regelen Mælk under Dan- nelse af Ravsyre og inaktiv eller venstredrejende Mælkesyre. Aérogenes- bakterierne skal kunne omdanne Mælkens Citronsyre til Eddikesyre og Kulsyre. 2. COLIBAKTERIERNE. Colibakterierne er peritriche og adskil- ler sig saaledes fra alle andre Mælkesyrebakterier ved at være bevæge- lige. I Modsætning til Aérogenesbakterieme danner de omtrent lige Dele Kulsyre og Brint og angriber Kasein. I den sidste Henseende minder de om de ægte Mælkesyrestave, de nøjes dog ikke med at ned- bryde Kaseinet til Aminosyrer, men spalter disse videre under Dannelse af ildelugtende Produkter, hvorfor de ogsaa regnes med til Forraadnel- sesbakterierne. Den Mælkesyre som Colibakterierne danner, afhænger ikke blot af Sukkerarten, men ogsaa af Kvælstofnæringen. Deres Over- fladekolonier kan undtagelsesvis minde om Aérogenesbakteriernes, hyppigere breder de sig dog til tynde lappede Lag. Nogle Arter, der fortrinsvis forekommer paa Korn og i Mel,, er gule. Der kendes over- ordentlig mange Colibakterier og deriblandt mange patogene, der blandt andet foraarsager Tarmsygdomme. Vi skal dog ikke nærmere fordybe 27) L. A. Rogers, William Mansfield Clark, Brooke J. Davis og Alice C. Evans. The Journal of Infections Diseases, Vol. 14, 15 og 17.