Mælkeri-Bakteriologi

43 mentalerost, ligner Laktokokkeme, men koagulerer ikke Mælk. Her- til slutter sig forskellige farvestofdannende Arter, der kan danne røde og brune Pletter i Emmentalerost31 *). Andre Arter (b) er plumpe, uregelmæssige Stave, hvoraf nogle, naar de dyrkes ved hojere Temperatur, bliver forgrenede eller antager Kølleform og farves saa uens, at de ligesom Difteribakterier synes sammensat af Skiver. Disse Arter danner i Regelen saa rigelig Syre (dog vel at mærke ikke Mælkesyre) af Mælkesukker, at de faar Mælk til at lobe sammen. Pro- pionsyrebakterierne angriber ikke Kasein og viser meget forskellig Øm- findtlighed overfor Luftens Ilt. De synes iøvrigt at kunne variere stærkt paa dette Punkt, idet de bliver mindre gæringskraftige, alt eftersom de vænnes til Luftens Ilt. De ikke-lufLsky Varieteter har i Stikkultur op- Fig. 46. Bacterium acidi propionici a 1000'1. Fig. 47. Bacterium acidi propionici b voxet ved 39°. 1000/i hojet Overfladevæxt og er i det hele ligesaa slimede som den førstnævnte Aérogenestype. Propionsyrcbakterierne udvikler sig imellem 15° og 40°. Efter Burri33) forekommer de i kendelig Mængde i Kogødning, og det er sandsynligvis herfra, al de kommer i Mælken. Smørsyregæringen. Ved Smorsyregæringen omdannes Kulhydrater eller mælkesure Salte til en hel Mængde forskellige Produkter, hvoraf Smørsyre, Kul- syre og Brint særlig har tiltrukket sig Opmærksomheden. Ved Siden af opstaar der imidlertid rigeligt Mælkesyre, Propionsyre, Eddikesyre, Myresyre og undertiden ogsaa forskellige Alkoholer, saa Processen er meget indviklet. Den forste Smørsyrebakterie blev beskrevet af Pasteur i 1861, og han gjorde ved denne Lejlighed den Opdagelse, at der gaves obligat anaerobe Organismer. Smørsyrebakterierne taaler nemlig slet ikke Luf- 31) Thoni og Allemann. Cenfralblatt f. Bakteriologie, II. Abt., 1910. B. 25, S. 8. Efter Forfatterens Undersøgelser er Stikkulturer af hvide Varieteter af Pro- pionsyrebakterier ofte røde nede i Stikkanalen. 33) Landwirtschaftliches Jahrbuch d. Schweiz 1912, S. 481.