Mælkeri-Bakteriologi

tens Ilt. De er temmelig store Stave, der danner Sporer og i denne Til- stand antager den omtalte Clostridium- eller Plectridiumform (Fig. 5 og 6). Sporerne spirer polært. I Smørsyrebakterierne kan man ofte paavise Reservenæring, der farves blaa eller violet med Jod. Dette er særlig Tilfældet lige for Sporedannelsen, og naar de dyrkes paa stivelsehol- dige Substrater som f. Ex. Kartoffelskiver. De unge Stave er i Regelen grampositive. De ægte Smørsyrebakterier kan leve af uorganiske Kvæl- stofkilder og i Forening med aérobe Bakterier endog assimilere Luf- tens Kvælstof34 *). De angriber ikke Æggehvidestoffer. Det gør derimod en Del nærbéslægtede obligat anaerobe Bakterier, som vi ska] omtale nærmere under Forraadnelsesprocessen. Da man kan dræbe alle ikke sporedannende Bakterier i en Vædske ved Ophedning i 5 Mi- nutter til 90°, saa er denne Proces godt egnet til at isolere de sporedan- nende Bakterier. Er Vædsken rig paa Smørsyrebakterier, kan man sim- pelthen udsaa lidt af den efter Ophedningen i et højt Sukkeragarror. indeholder den derimod kun faa af disse Bakterier, maa man forst op- hobe dem ved en Passage igennem steril Mælk. Den hertil anvendte Fla- ske maa næsten fyldes helt og være forsynet med Patentprop, og man maa ikke vente for længe med at aabne den, da den ellers let sprænges ved det Tryk, der udvikles under Gæringen. Smørsyrebakterierne for- gærer de fleste Sukkerarter (men ikke Mannit), og skal ogsaa kunne angribe Stivelse. De danner forholdsvis mest Smørsyre i Mælk. De forekommer særlig i Jord, Gødning og Mel. Efter Grassberger og Schalienfroh'1-') maa man skelne imellem den bevægelige og den ubevægelige Form, Bacillus butyricus mobilis og Bacillus butyricus immobilis. Den første er peritrich og danner let Sporer, der dog allerede dræbes ved 3 Minutters Kogning. Den for- gærer ikke mælkesur Kalk. Den danner den store Mængde Smørsyre, som findes i visse Surmælksoste36)- Den anden, der er lidt større, dan- ner vanskeligt Sporer, men Sporerne er til Gengæld mere resistente og taaler 1% Times Kogning. Efter Barthel31) skal den forekomme langt hyppigere i Mælk end den bevægelige Form, hvad der utvivlsomt hæn- ger sammen med, at den er en normal Tarmbeboer baade hos Dyr og Mennesker. Den kan ligesom de luftudviklende Mælkesyrebakterier for- aarsage, at Ostene pusler. Den kan være patogen, og den menes egent- lig kun at være en degenereret Varietet af Raslesygens Bakterie (Bacil- lus Chauvoei), der normalt er peritrich og angriber Æggehvidestoffer, Smørsyrebakterierne voxer godt ved 16°—40°. Medens de ægte Smørsyrebakterier ikke formaar at angribe Cellu- lose, saa forgæres delle Stof af nogle nærbeslægtede Plectridiumformer. Cellulosens Forgæring har den allerstørste Betydning for Planteædernes Fordøjelse og for Formuldningsprocessen. Andre beslægtede Former forgærer Pektinstofferne, der kitter Planternes Celler sammen, og kommer derved til at spille en stor Rolle ved Hørrens og Hampens Rød- ning. 34) Winogradsky. Archives des sciences biologique 1895. Tom. III. p. 295 og Bredemann Zentralblatt f. Bakt., II. Abt., 1909, Bd. XXIII, S. 385. ;*6) Archiv fiir Hygiene XXXVII, XLII og XLVIII. 3b) kreudenreich og Orla-Jensen: Landwirtschaftliches Jahrbuch der Schweiz, 1905, S. 312. '*') Obligat anaerobe Bakterien in Milch und Molkereiprodukt. Centralblatt L Bakt., II. Abt., 1910, Bd. 26, S. 1.