Mælkeri-Bakteriologi
Forfatter: Orla-Jensen
År: 1916
Forlag: Det Schønbergske Forlag
Sted: København
Udgave: Anden forøgede udgave
Sider: 138
UDK: 637.1 Orl Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000286
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
trives saaledes endnu godt ved 50° og enkelte endog ved 65°. Andre Ar-
ter er endog termofile, ø: varmeelskende og voxer overhovedet ikke ved
almindelig Temperatur men bedst ved 50°—70°. De er ofte ubevæge-
lige og mere anaerobe end aérobe. Naar Hø og andre Plantedele, der
ligger i Bunke, varmer sig, saa skyldes del først og fremmest Planter-
nes egen Aanding, men naar Temperaturen har naaet 50°, hører deres
Livsvirksomhed op, og den yderligere Varmestigning foraarsages da af
termofile Bakterier, indtil ogsaa disse faar det for hedt. Ved rent ke-
miske Iltninger kan Temperaturen yderligere stige, hvorved der kan
finde Selvantændelse Sted.
B. Anaerobe Forraadnelsesbakterier.
De hertil hørende Former er alle peritriche, sporedannende Stave,
der slutter sig nær til Smorsyrebakterierne, men adskiller sig fra disse
ved at angribe Æggehvidestoffer. Den vigtigste herhen hørende Art er
Bacillus putrificus, cler i højere Grad end nogen anden Bakterie bidrager
til Forraadnelsesstanken. Den skal kunne udvikle sig i rene Ægge-
hvideopløsninger. Den af Weigmann41) af Ost isolerede Plectridium
foetidium, der i Mælk frembringer en Lugt, som minder om Limburger -
ost, skal efter Barthel42) være identisk med Bacillus putrificus. Forfatte-
ren43) har undersøgt en lignende Plectridium, der ligeledes stammede
fra Ost, men som adskiller sig fra den foregaaende ved at kunne for-
gære mælkesur Kalk og ved ikke at kunne trives uden særlige Kulstof-
kilder. I Mælk danner den foruden Smørsyre Myresyre og Valerianesyre.
Flere giftige eller patogene Former hører ogsaa til denne Gruppe, saa-
ledes Pølsegiftbakterien, Bacillus botulinus, og Stivkrampebakterien, Ba-
cillus tetani (Fig. 6 og Fig. 16 G).
Naar vi her har behandlet Forraadnelsesprocessen saa grundigt, saa
er det ikke blot, fordi flere af Forraadnelsesbakterierne er Mælkeribru-
gets farligste Fjender, men ogsaa fordi Ostens Modning er en Ægge-
hvidenedbrydningsproces, der dog tager en særlig Retning, takket være
den Syre der dannes i Begyndelsen.
De faa Mælkebakterier, der ingen Tilknytning har til de behand-
lede Gæringsprocesser, vil blive nærmere omtalte i den specielle Del.
41)
42)
43)
Centralblatt f. Bakt., II. Abt. 1896, Bd. II, S. 150.
Centralblatt f. Bakt., II. Abt., 1910, Bd. XXVI, S. 1.
Centralblatt f. Bakt., II. Abt. 1904, Bd. XIII, S. 754.