Mælkeri-Bakteriologi

Forfatter: Orla-Jensen

År: 1916

Forlag: Det Schønbergske Forlag

Sted: København

Udgave: Anden forøgede udgave

Sider: 138

UDK: 637.1 Orl Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000286

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
trives saaledes endnu godt ved 50° og enkelte endog ved 65°. Andre Ar- ter er endog termofile, ø: varmeelskende og voxer overhovedet ikke ved almindelig Temperatur men bedst ved 50°—70°. De er ofte ubevæge- lige og mere anaerobe end aérobe. Naar Hø og andre Plantedele, der ligger i Bunke, varmer sig, saa skyldes del først og fremmest Planter- nes egen Aanding, men naar Temperaturen har naaet 50°, hører deres Livsvirksomhed op, og den yderligere Varmestigning foraarsages da af termofile Bakterier, indtil ogsaa disse faar det for hedt. Ved rent ke- miske Iltninger kan Temperaturen yderligere stige, hvorved der kan finde Selvantændelse Sted. B. Anaerobe Forraadnelsesbakterier. De hertil hørende Former er alle peritriche, sporedannende Stave, der slutter sig nær til Smorsyrebakterierne, men adskiller sig fra disse ved at angribe Æggehvidestoffer. Den vigtigste herhen hørende Art er Bacillus putrificus, cler i højere Grad end nogen anden Bakterie bidrager til Forraadnelsesstanken. Den skal kunne udvikle sig i rene Ægge- hvideopløsninger. Den af Weigmann41) af Ost isolerede Plectridium foetidium, der i Mælk frembringer en Lugt, som minder om Limburger - ost, skal efter Barthel42) være identisk med Bacillus putrificus. Forfatte- ren43) har undersøgt en lignende Plectridium, der ligeledes stammede fra Ost, men som adskiller sig fra den foregaaende ved at kunne for- gære mælkesur Kalk og ved ikke at kunne trives uden særlige Kulstof- kilder. I Mælk danner den foruden Smørsyre Myresyre og Valerianesyre. Flere giftige eller patogene Former hører ogsaa til denne Gruppe, saa- ledes Pølsegiftbakterien, Bacillus botulinus, og Stivkrampebakterien, Ba- cillus tetani (Fig. 6 og Fig. 16 G). Naar vi her har behandlet Forraadnelsesprocessen saa grundigt, saa er det ikke blot, fordi flere af Forraadnelsesbakterierne er Mælkeribru- gets farligste Fjender, men ogsaa fordi Ostens Modning er en Ægge- hvidenedbrydningsproces, der dog tager en særlig Retning, takket være den Syre der dannes i Begyndelsen. De faa Mælkebakterier, der ingen Tilknytning har til de behand- lede Gæringsprocesser, vil blive nærmere omtalte i den specielle Del. 41) 42) 43) Centralblatt f. Bakt., II. Abt. 1896, Bd. II, S. 150. Centralblatt f. Bakt., II. Abt., 1910, Bd. XXVI, S. 1. Centralblatt f. Bakt., II. Abt. 1904, Bd. XIII, S. 754.