Mælkeri-Bakteriologi

 47 uopløseligt i Vand, kan Bact. prodigiosum ikke farve Mælk rød, men kun danne røde Pletter paa Flodelaget. Den er gramnegativ og de fleste Varieteter koagulerer Mælk hurtigt baade ved Syre- og Løbevirkning. Som Forfatteren har vist, spalter den Fedt ligesaa stærkt som Bact. fluo- rescens liquefaciens. 5. HØ- og KARTOFFELBAKTERIERNE. Disse Organismer ud- mærker sig ved at danne Sporer, der er endnu mere modstandsdygtige end Smørsyrebacillernes. De dræbes saaledes først efter 3—6 Timers Kogning og enkelte Arter, der dog ikke voxer ved almindelig Tempera- tur, har Sporer, som kan taale 20 Timers Kogning. Sporerne spirer ækvatorialt. De er typiske Jordbakterier og kommer herfra paa Hø, Fig. 48. Bacillus subtilis (efter Migula). a. Sværmende Stave før Sporedannelse, d. do. bejtset saaledes at Sving- traadene ses. c. Stave med Sporer, alt llW0/i. b. Et Stykke Hinde 100/i. a Kartofler og andre Foderstoffer, hvor de først er paaviste. Med Støvet i Stalden kommer de i Mælken og gør derved denne uhyre vanskelig at sterilisere. Da de er obligat aérobe, danner de i Regelen Hinder paa Overfladen af Vædsker og forbrænder Kulhydraterne omtrent fuld- stændigt. De er udstyrede med Diastase og kan derfor angribe Stivelse. Brød gør de derfor slimet efter nogle faa Dage, hvis dette har indeholdt Sporer, som ikke er bievne dræbte ved Bagningen. De er stærkt pep- toniserende. De er grampositive og peritriche. De to bedst kendte Ar- ter, Bacillus subtilis (Fig. 48) og Bacillus mesentericus kendes lettest fra hinanden, naar de dyrkes paa sterile Kartoffelskiver, hvor den første danner et glat Overtræk, den anden en mere rynket krøslignede Hinde. I ufuldstændig steriliseret Mælk træffes hyppigst Bacillus mycoides, der i Stikkultur (før Gelatinen smelter) danner lignede Udløbere som Bac- terium Zopfii. Paa samme Maade voxer ogsaa Miltbrandbakterien, Ba- cillus anthracis (Fig. 16 A), der er ubevægelig. De fleste Hø- og Kar- toffelbaciller er termotolerante, o: taaler hoje Temperaturer. Mange