Mælkeri-Bakteriologi
Forfatter: Orla-Jensen
År: 1916
Forlag: Det Schønbergske Forlag
Sted: København
Udgave: Anden forøgede udgave
Sider: 138
UDK: 637.1 Orl Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000286
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2. TORULAGEERNE er gennemgaaende mindre end Saccharorny-
ceterne og spiller kun en underordnet Rolle i Alkoholindustrien. Til
Gengæld findes de langt hyppigere i Mælkeriprodukter, og Alkoholdan-
nelsen i Kefir og lignende Drikke skyldes saaledes hovedsagelig visse
Torulaarter, der kan forgære Mælkesukker enten alene eller i Symbiose
med bestemte Mælkesyrebakterier. En mælkesukkerforgærende Art,
Torula amara, der lever paa Ahornblade, skal efter Harrison kunne
gøre Mælk bitter paa faa Timer. Endnu mere udbredte er de Torula-
arter, der ikke forgærer Sukker. Efter Forfatterens Undersøgelser ud-
vikler disse sig i stor Mængde i Smor, naar det staar hen. Enkelte Arter,
der i Stikkultur udstraaler stærkt til Siderne er i Stand til at foretage
en mere eller mindre kraftig Fedtspaltning, hvis Smørrets Reaktion er
tilstrækkelig sur. En rød Torula, der ogsaa er fedtspaltende, men ret
ømfindtlig over for Kogsalt, kan farve Smørret rødt.
3. MYCODERMERNE. Medens de fleste Gærarter efter endt Gæ-
ring danner en Hinde paa Overfladen af Vædsken, saa begynder Myco-
dermerne deres Udvikling med strax at danne en kraftig mat Hinde.
Som Regel har de langtstrakte Celler med enkelte lysende Korn. Til
Fremstilling af Emmentalerost anvendes en hjemmelavet Løbe, der, naar
den er god, næsten er en Renkulur af den vigtige Modningsbakterie Ther-
mobacterium helveticum overtrukket med en Mycodermahinde. Denne
sidste, der forgærer Druesukker, men ikke sammensatte Sukkerarfeer,
udelukker Luften, hvorved den luftsky Mælkesyrestav trives bedre. Dette
er et lærerigt Exempel paa, hvorledes visse Organismer kan gøre Gavn
indirekte.
Fig. 49. Mycoderma cerevisiae. (efter Holm).
B. Skimmelsvampene.
Da det kun er forholdsvis faa Skimmelsvampe, der spiller en væsent-
lig Rolle i Mælkeribruget, er der her ingen Grund til at gaa nærmere ind
paa deres Systematik. Vi skal indskrænke os til at omtale de gærlig-
nende Former, Monilia og Cladosporium, Oidium lactis og nogle enkelte
Penicilliumarter.
1. MONILIERNE og CLADOSPORIERNE formerer sig begge ved
Knopskydning, og unge Kulturer er derfor ikke til at skelne fra Gær-
svampe. Først senere strækker Cellerne sig og danner et virkeligt Myce-
lium, der kan voxe op i Luften. Monilieme ligner yderligere Gærsvam-
pene deri, at de frembringer en virkelig Alkoholgæring. En Art, der