Mælkeri-Bakteriologi
Forfatter: Orla-Jensen
År: 1916
Forlag: Det Schønbergske Forlag
Sted: København
Udgave: Anden forøgede udgave
Sider: 138
UDK: 637.1 Orl Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000286
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
51
bliver sort med Alderen, Monilia nigra (Fig. 50), skal efter Burri og
Staub paa Skorpen af faste Oste44) kunne frembringe sorte Pletter, der
kan trænge ret langt ind. Sortfarvningen af Surmælksost og bløde Oste
skyldes derimod den i Mejerierne hyppigt forekommende Cladosporium
herbarund5). En nær beslægtet Form, Cladosporium butyri, der først er
hvid, derpaa grøn, saa brun og endelig sort, spiller efter Forfatterens
Undersøgelser4®) en stor Rolle ved Smørrets Harskningsproces. Ligesom
flere Mycodermaarter danner den i Mælk en egen frugtæterlignende
Lugt, men frembringer ingen Alkoholgæring. De nævnte Monilier og
Cladosporier smelter Gelatine og taaler større Mængder Kogsalt, hvor-
for deres Udvikling paa Ost ikke hindres ved Saltning.
Fig. 50. Monilia nigra (efter Burri og Staub).
2. OIDIUM LACTIS (Fig. 10) eller den hvide Mælkeskimmel sav-
nes næppe i nogen Mælk. Den trives bedre i Fløde end i skummet Mælk
og bedre i sur Mælk end i frisk Mælk. Det er altid den, der danner det
matte Fløjlsdække paa Tykmælk, der har staaet for længe. Paa Suk-
kergelatine danner den kun rigeligt med Lufttraade paa de Steder, hvor
der ogsaa voxer Mælkesyrebakterier, hvad der beviser, hvor gunstigt
Mælkesyre virker paa dens Udvikling. Den smelter Gelatinen meget
langsomt. Som allerede nævnt har den ingen særlige Konidiebærere.
Den findes paa Overfladen af mange bløde Oste og bidrager til Smør-
rets Harskningsproces. Der kendes flere beslægtede Arter, hvoraf nogle
efter Weigmann i Mælk skal kunne frembringe Smag af Roer og an-
dre Foderstoffer. En rød Form, Oidium aurantiacum, kan efter Adametz
frembringe orange eller røde Pletter paa Overfladen af Ost.
3. PENIGILLIERNE kendes i et overordentligt stort Antal Arler,
der er ret vanskelige at adskille. De udmærker sig ved, at der fra Ko-
nidiebærernes øvre Ende udspringer et Knippe af prenformige Celler,
hvorfra de som oftest grønne Konidier afsnøres. Da Sporerne saaledes
danner Kvaster eller Pensler, har man kaldt disse Svampe for Pensel-
skimmel47). Den mest udbredte Art er Penicillium glaucum (Fig. 3 og 9),
44) Landwirtschaftliches Jahrbuch der Schweiz, 1909, S. 487.
45) Først iagttaget af Herz (Milchzeitung 1885). Adametz har i sin Bog »Ueber
die Ursachen und Erreger der abnormalen Reifungsvorgånge beim Kåse«. Bre-
men 1893, beskrevet flere sorte Skimmelsvampe.
46) Landwirtschaftliches Jahrbuch der Schweiz, 1901, S. 367.
47) Penicillium = Pensel.
4*