Mælkeri-Bakteriologi

54 og losner man saaledes Fedtet. Det maa dog ikke være for varmt til at begynde med, thi herved udfældes Albuminet. Osteklæder bliver som bekendt hurtigt stive og ubrugelige, hvis de ikke skylles i koldt Vand, forend de koges. Med Soda eller Kalk opløses Kaseinet og findeles (emulgeres) Fedtet. Disse Kemikalier virker desuden bakteriedræbende (desinficerende). Kraftigst virker de i Forening, men desværre taaler fortinnede Spande ikke godt denne Behandling. Til Bliktøj er Soda at foretrække, selv om det angriber Fortinningen lidt mere, thi det fjerner Fedtet bedre. For ikke at angribe Pasteuriseringsapparaternes Fortinning, gør man bedst i at opbløde den dannede Skorpe med koldt Sodavand, den fjernes saa let ved Skrubning med rent varmt Vand. Paa samme Maade renses Centrifugetallerkenerne. Med Kalk danner Fedtet uopløselige Kalksalte, der gør Tinnet mat. Til Trætøj er Kalk derimod at foretrække, dels fordi det, naar det indgnides i Form af Kalkmælk, kan blive siddende en Tid lang, hvorved dets desinficerende Virkning forhøjes, og dels fordi Kalksæberne stopper Træets Porer og derved gør det glattere og fastere. Efter Rensningen maa følge flere Udskylninger med en ri- gelig Mængde Vand, thi eller bliver der en Del af Kemikalierne og det opløste Snavs tilbage. Den sidste Skylning bør foretages med varmt (sterilt) Vand, for at Karret kan tørre hurtigt. Træ flosser let ved for megen Varme, særlig naar der samtidig anvendes Kemikalier. Godt Træ taaler dog selv meget varmt Vand i ren Tilstand, om end ikke Damp, og Kærneælterne renses bedst blot ved gentagen Skylning med rigelige Mængder 90° varmt Vand. Bliktøj og andre Metalgenstande bør, hvor det er muligt, til Slut koges eller dampes, hvorved der opnaas en yder- ligere Sterilisering og en hurtigere Tørring. Dette sidste er af allerstør- ste Betydning, thi fuldkommen rene og sterile bliver Karrene trods alt i Regelen ikke, men naar de blot tørrer straks, kan der ikke danne sig nogen ny Vegetation deri. Har man Sol, saa lad den tørre. Lysstraa- lerne virker tilmed desinficerende. Blæst og Gennemtræk er ogsaa gode, hvis de ikke bringer Støv med. Hvad der gælder for Spande, Appara- ter og Rørledninger, gælder ikke mindre for de Klude og Skrubber, der anvendes ved Rengøringen. Ogsaa de maa renses grundigt for til Slut at behandles med kogende Vand og tørres saa hurtigt som muligt, saa at de ikke bliver slimede. Tørringen af disse Ting foregaar bedst i Ke- delrummet. Det bør staa enhver Mejerimand klart, at Klude og Skrub- ber kan gøre mere Skade end Gavn, naar de ikke er fuldkommen rene. Al Rengøringen ikke lykkes, hvis Karrene har vanskeligt tilgængelige Kroge eller ujævn Overflade, er vel kendt. Flosset Trætoj bør derfor ligesaa lidt taales som rustne Spande1). Medens rensede Metalgenstande kan steriliseres ved blot at fort- sætte Dampningen tilstrækkelig længe, saa er man daarligere stillet med Trætojet, og saafremt Mejeriet er plaget med en eller anden skadelig Mi- kroorganisme, kan det være nødvendigt at lade den sædvanlige Rengø- ring paafølges af en extra Desinfektion. Dette kan opnaas ved Vadsk- ning med 1—2 °/0 holdig Formaldehydopløsning, der faas ved at fortynde den i Handelen gaaende Formalin med 40 eller 20 Gange saa meget Vand. 0 Vore Transportspande lider af den Fejl, at Laaget gaar indeni Halsen i Stedet for udenom den, saa at alt det Snavs, der kan hænge ved dets nederste Rand, kommer i Mælken. For at undgaa Forurening af Laaget har man i Byerne gan- ske vist paabudt, at det skal være fæstet til Spanden ved en kort Kæde, men herved vanskeliggør man dets Rengøring og Dampning.