Mælkeri-Bakteriologi

56 ske uskadelige, men opfodres de Fig. 52. Raadden Kaalroe indeholder Masser af pektinstofl’orgærende Plectridier. bruget, at der undgaas enhver Fordojelsesforstyrrelse hos Koerne. Brat Fodervexel er utilladelig. Om Foraaret bør det første Grønfoder gives paa Stald med aftagende Mængder Tørfoder. Faar Køerne Diarré om Vinteren, maa Roefoderel mindskes og Mængden af Ho til Gengæld for- øges, og der maa sørges for, at Drikkevandet ikke er for koldt. Bliver det koldt og regnfuldt om Sommeren, saa maa Koerne tages paa Stald om Natten eller forsynes med Dækkener. En uheldig Virkning udover i Regelen Roetop; Aarsagen er dog her atter mere bakteriel end kemisk. Hvis Toppene ikke fodres i altfor store Mængder, er de uskadelige, saafremt de er bjærgede ordentligt; ligger de derimod paa Marken og bliver vaade og fulde af Jord, gaar de i uheldige Gæringer. I Almindelighed regnes Sukkerroesnitter (Diffusionssnitter) for særlig farlige for Osteproduktionen. I velsyrnet Tilstand er de imidlertid gan- arst om Foraaret eller helt ud paa Sommeren, efter at de er gaaet i Forraadnelse, bliver de lige saa far- lige som andre raadne Roer, der efter Forfatterens Undersøgelser er det rigeste Findested for Smørsyre- og Aérogenesbakterier. Det er indlysende, at Køerne let- tere holdes rene, naar man klipper Haarene paa Yver, Bug og Laar saa korte som muligt. Stor Betydning for Renligheden har ogsaa KOER- NES UNDERLAG. Gunstigst er For- holdene om Sommeren paa Mar- ken, naar Vejret er tørt. I regnfuldt Vejr kan Køerne derimod blive stærkt tilsølede med Jord, der som nævnt er særlig rig paa sporedannende Bak- terier, ogMælk,der vindes under disse Forhold, er derfor særlig vanskelig at sterilisere. Paa fugtige Enge eller i vedvarende fugtigt Vejr kan der ogsaa finde en livlig Udvikling af Mikroorganismer Sted paa Planternes Overflade. I Stalden maa an- vendes rigelig Strøelse bestaaende af tørt ufordærvet Halm. Koerne maa hellere ligge paa en ren Cementflade end paa muggent Halm eller Av- ner, der giver stærkt kimholdigt Støv. Tørvestrøelse — særlig den lang- tavede — er god, men den maa ikke ligge, til den bliver en Grød. Er Stalden ikke bygget saaledes, at Køerne ikke kan komme til at lægge sig i deres egen Gødning, maa der være ansat Personale til straks at fjærne eller tildække Gødningen. Har Køerne først rigtig tilsolet Yve- ret, saa er det udelukket at faa ordentlig Mælk. Afgnidning med en Klud (der meget hurtigt ogsaa bliver snavset) nytter kun lidet, og en virkelig Afvadskning af Yveret er vanskelig at gennemføre paa storre Gaarde. Husmændene kunde derimod lettere overkomme dette Arbejde, og de vilde gore sig fortjente af det danske Mælkeribrug ved al være Banebrydere paa dette Omraade. Her kunde Husmandsbevægelsen maa- ske bære nogle af sine værdifuldeste Frugter. At den, der rører ved Madvarer, og derfor ogsaa den, der malker, skal have RENE HÆNDER, er en Selvfølge. Men hvad nytter de rene