Mælkeri-Bakteriologi

60 II. Mælkens normale og anormale Mikroflora. Den normale Flora. I n y m a 1 k e t Mælk fra sunde og rene K ø e r træffer man foruden enkelte Luftkim ikke ret mange andre Mikroorganismer, end de Hudbakterier, som normalt forekommer i og paa Koens Yver. Disse Organismer er næsten alle Sarciner (Mikrokokker), hvoraf Hovedmas- sen ikke forandrer Mælken, medens et Mindretal hører til de ægte Mælkesyrebakteriers tredie Gruppe og derfor baade syrner og pepto- niserer den. Efter Arthur Wolff7) skal næst efter Sarcinerne visse al- kalidannende Kortstave, Bacterium lactis innocuum, være de hyppigst forekommende Bakterier i frisk Mælk. Deres Udseende og Kolonier minder fuldkomment om Aérogenesbakterierne, men de forgærer ikke Sukker og gør Mælk svagt alkalisk i Stedet for sur uden iovrigt at forandre den. Efter Burri og Hohl findes Coccus liquefaciens underti- den i Renkultur i Yverne af sunde Koer8). I mindre omhyggeligt behandlet Mælk findes desuden Coli- og Aérogenesbakterier, Proteusarter, Høbaciller, Straale- og Skimmelsvam- pe, Gær, fluorescerende Bakterier og undertiden ogsaa Smørsyrebacil- ler. Coli-, Aérogenes-, Proteus- og Smørsyrebakterierne stammer i Hovedsagen fra Kogodningen, de fluorescerende Bakterier fra Vandet, som Spandene skylles med, og de øvrige væsentlig fra Strøelsen og Staldstøvet. Hvis Koerne staar paa Græs, kan de fluorescerende og de sporebærende Bakterier hidrøre fra Jordbunden. De typiske Lakto- kokker træffes derimod mærkelig nok sjældent i ny malket Mælk. Ef- ter Barthel’s Undersøgelser9) forekommer de i Kogødning og spredes hermed ud over Markerne og findes derfor paa alle dyrkede Plante- væxter. Med disse vender de tilbage til Koen, og Mælken kan saaledes blive inficeret med Laktokokker ikke blot gennem Gødningen, men ogsaa fra Strøelsen og Foderstovet. En ikke mindre vigtig Infektions- kilde er Spandene, som Mælken kommer i Berøring med, thi de vil som Regel være imprægnerede med Mælkesyrebaklerier. Disse Bak- terier kan ogsaa overføres med Fluer. Ved den mere eller mindre omhyggelige Maade, hvorpaa Mælken vindes, og ved de Strø- og Foderstoffer, der anvendes, faar Mælken alt- saa fra Begyndelsen af sit bakteriologiske Præg. Hvis Mælken op- bevares i nogen Tid, bliver det dog frem for alt den T e m p e r a t u r, som den staar ved, der kommer til at præge Floraen, thi den er be- stemmende for hvilke Mikroorganismer, der fortrinsvis udvikler sig. Bakterierne maa imidlertid ikke blot kæmpe indbyrdes om Herredom- met, men ogsaa med Mælken selv, der indeholder baktericide Stoffer. Disse Stoffer svækkes dog lidt efter lidt, idet de sandsynlig- vis ødelægges af Bakterierne, og kun ved lavere Temperatur, hvor Bak- 7) Inaugural-Dissertation, Zurich, 1908. 8) Schweizerische Milchzeitung 1916, Nr. 3—8. °) Landbruks-Akademiens Handlinger och Tidsskrift, 1905, S. 403.