Mælkeri-Bakteriologi

64 Sammensætning og løber daarligt sammen med Løbe. Medens Kolo- strum reagerer stærkt surt, saa er Mælk fra Køer i Slutningen af Lak- tationsperioden mindre sur end normalt. Dette hidrører fra Fosterets stærke Væxt, hvorved der forbruges en Del af det Kali og særlig af den Fosforsyre, som ellers gaar over i Mælken. Til Gengæld stiger Kog- saltmængden ofte saa stærkt, at Mælken smager salt eller bittersalt. Det skal fremhæves, at saafremt Koen ikke gaar med Kalv, kan Mæl- ken blive ved at være brugelig endog til Ostelavning i 2—3 Aar13). Foderet kan virke uheldigt paa Mælken ved at lade Smags- ogLugte- .stoffer gaa over deri, og som de bekendteste Exempler i denne Retning skal nævnes, at Løg giver Løgsmag, rigelige Mængder Turnips og Kaal- roer, Sennep og sennepsholdige Rapskager Roesmag og (ikke kogte) Lupiner og større Mængder Vikker bitter Smag. Desuden kan Mælken komme til at indeholde Giftstoffer, hvis Foderet indeholder Giftplanter. Heldigvis undgaar Koerne dog som Regel disse af sig selv, naar de græsser. Farligere er det, at Giftstoffer, som indgives med Medika- menter, saasom Jod-, Arsenik- og Kvægsølvforbindelser, kan gaa over i Mælken. Man bør derfor ikke levere Mælk til et Mejeri fra Køer, der faar nogen Slags Medicin, uden efter Samraad med Dyrlægen. Lige- ledes kan desinficerende Stoffer, som f. Ex. Karbolsyre, gennem Blodet gaa over i Mælken eller ogsaa direkte absorberes deraf fra Luften, hvor- ved den bliver uskikket til Menneskeføde. Endelig kan nymalket Mælk være giftig, fordi der er gaaet Toxiner over i den, som er opstaaede i Koen ved Febersygdomme eller heftige Fordøjelsesforstyrrelser. En direkte Indflydelse paa Mælkens Flora udøver selvfølgelig de saakaldte Yversygdomme, hvoraf Yverbetændelse eller M a- stitis og Yvertuberkulose er de vigtigste. Herved forandres dog Mælken ikke blot i bakteriel, men ogsaa i kemisk Henseende. Først og fremmest forandres Mælkens Reaktion, og som oftest bliver den mere alkalisk end normalt, ved den af Streptococcus mastitidis frembragte Betændelse dog som Regel mere sur, da denne Streptokok jo er en kraf- tig Mælkesyrebakterie. Smagen bliver salt eller bitter eller paa anden Maade ubehagelig, og Mælkesukkermængden, der, saalænge Yveret er sundt, er Mælkens mest konstante Faktor, tager kendeligt af. Snart ses der Fnug og Klumper i Mælken af Pus og Kasein, og Farven foran- dres. Ved Streptokokmastitis, der ogsaa kaldes den gule Galt, bliver Mælken gul, ved Yvertuberkulose blaalig. Undertiden bliver Mælken rød af Blod, og i det hele gaar der stadig mere af Blodets Bestanddele over i Mælken, samtidig med at dens normale Bestanddele tager af. Til- sidst faas et vandagtigt, pusholdigt Sekret, der ikke længere kan beteg- nes som Mælk. Af YVERBETÆNDELSE er den allerede omtalte af Streptococcus mastitidis foraarsagede Form en af de farligste. Sygdommen er me- get smitsom og overføres let fra en Ko til en anden, saa alene af denne Grund er det heldigt, om Malkeren vadsker sine Hænder for hver enkelt Ko.Yverbetændelse fremkaldes ogsaa af Bacterium pyogenes ag visse Coli’ og Aérogenesbakterier og Sarciner (Stafylokokker). Bacterium pyogenes er en meget lille Stavform, der skal kunne gøre Mælken meget ildelug- tende. En lignende Form (Bacterium minimum mammae, der angriber Kasein uden at smelte Gelatine, og som danner en ringe Mængde Syre 1S) Orla-Jensen: Landwirtschaftliches Jahrbuch der Schweiz, 1905, S. 542.