Mælkeri-Bakteriologi

66 Naar Erfaringen har vist, at man ikke bør anvende Mælken til Oste- lavning de første ti Dage efter Kælvningen, saa er det ikke blot fordi Raamælken har en anden kemisk Sammensætning og specielt et me- get højt Indhold af Albumin, men ogsaa fordi Mælken i dette Tidsrum er særlig udsat for Infektion fra Børen og for at faa en daarlig Lugt af de Desinfektionsmidler, der ofte anvendes efter Kælvningen. Den lille Stavform, Bacillus abortus, der frembringer Kalvekastning, skal jævn- lig kunne paavises i Mælk16)- Vi har allerede omtalt Følgerne af al- mindelig Diarré. Langt farligere er vedholdende Diarré med blodige eller paa anden Maade abnorme Udtømmelser, thi i saa Fald foreligger der en smitsom Sygdom, og de her virksomme Bakterier (efter C. 0. Jensen, ofte Colibakterier horende til Svinepestgruppen) kan frembringe lignende Tarmlidelser hos Mennesker og især hos Born. Saafremt der hersker Kalvedødelighed i den paagældende Stald, er der ogsaa In- fektionsfare for Mennesker. Fare for Overførelse af Smitte gennem Mælk fra Kvæg til Mennesker foreligger endelig ved Miltbrand og ved alle Hudsygdomme (Mund- og Klovsyge, Kokopper etc.), og da ganske særlig, hvis Yveret er angrebet, og muligvis ogsaa ved Yveraktinomy- kose, ondartet Lungesyge og Hundegalskab. Ved flere af disse Syg- domme forandres Mælken i kemisk Henseende. Senere opstaaede Mælkefejl. Ogsaa fra syge Mennesker kan Komælk komme til at indeholde patogene Bakte- rier, og det er derfor forbudt enhver, der lider af smitsomme Sygdom- me, eller i hvis Husstand der forekommer saadanne, at behandle eller forhandle Mælk. Man mener saaledes, at Tuberkulose, Difteri, Scarla- tina, Kolera og Tyfus kan overføres paa denne Maade. Særlig er Tyfus- epidemier utvivlsomt flere Gange bievne udbredte med Mælk. Tyfus- bakterien, Bacterium typhi (Fig. 22), maa nærmest henregnes til Goli- bakterierne til Trods for, at den ikke udvikler Luft med nogen Sukker - art. Endskønt den ikke forgærer Mælkesukker, formerer den sig livligt i Mælk, og den skal ogsaa kunne leve nogen Tid i Smør og Ost. Den voxer ikke under 10°. Den dræbes ligesom de andre nævnte patogene Bak- terier (med Undtagelse af Miltbrandbacillen) let ved Opvarmning. Medens mange af de hidtil omtalte Mælkefejl, hvor farlige de end er, ikke giver sig umiddelbart tilkende og endog ofte kan være meget vanskelige at paavise, saa undgaar de efterfølgende Omdannelser af Mælken vanskeligere ens Opmærksomhed, og det er derfor ogsaa dem, der fortrinsvis tænkes paa, naar der tales om Mælkefejl. Vi vil begynde med de Fejl, der kan ses, og dernæst gaa over til dem, der kun kan lug- tes eller smages. GÆRENDE OG BLÆRENDE MÆLK. Mælk kaldes gærende, hvis den allerede før Sammenløbningen viser en stærk Luftudvikling, og. blærende, hvis denne først sætter ind efter at Mælken har staaet læn- gere Tid ved høj Temperatur (se Gærprøven). Begge Fejl skyldes Goli- og Aérogenesbakterier (sjældnere Gær), og de adskiller sig kun ved Infektionens Grad. Mælken kan blive gærende ved direkte Infektion 16) Schroeder og Cotton. U. S. Dept, of Agric. Bur. of Animal Industy, 28th An- nual Rpt. 1911. Alice C. Evans. Journal of the Washington Academy of Sciences, Vol. V, Nr. 4. 1915, og Journal of Infection Diseases Vol. 18, Nr. 5, 1916. Efter den sidste Afhandling synes Bacillus abortus og beslægtede Former at være hyppigt fore- kommende Yverbakterier, der findes i over 20 % af den friskmalkede Mælk.