Thorvaldsen Og Nysø

ronessen, »og Overbeck forandrede det, som Thorv. havde paapeget«. Dette kan dog kun forstaas som Ændringer i Kompositionen, da O. var en meget duelig Tegner. Hans Konturtegninger i Thorv.’s Arkiv af Dele af Alexander- frisen er sande Vidundere af Finhed og Skønhed. Julen kom og de Danske fejrede den i det stampeske Hus, dog kun de ugifte Kunstnere, fordi Pladsen var knap. H. P. Holst skrev Sange og De- viser; han og de øvrige Gæster paatog sig Pyntningen af Juletræet samt Underholdningen, medens Stampes sørgede for Beværtningen. Fem magre Gæs havde i nogen Tid forinden haft deres Logis paa et lille Loftskammer, hvor Niels Kusk ved et Overmaal af Havre forvandlede dem til lige saa mange fede. Thorv. gik omkring og samlede Medaljer, Pastaer og andet sammen til Lotterispillet. Han havde endnu ikke selv begyndt at arbejde, fortæller Baronessen, men havde dog faaet Galli sat i Gang med den nye Andreas- statue, »det vil sige«, skriver hun: »Galli stillede den op, og Thorv. sagde ham Beskeed«*). Til Juletræ benyttedes et stort Orangetræ, hvorpaa der foruden Gaver og Lys anbragtes en Mængde levende Hoser. Julemaaltidet indlededes paa god dansk Manér med Bisengrød, som Thorv. efter Sædvane bar frem med højstegne Hænder. Derpaa fortæredes Niels Kusks Protegéer, og tilsidst kom Æbleskiver. Denne Fest kom vel til at ligne Thorv.’s berømte Julestuer fra tidligere Tid, men medens disse sædvanlig havde haft et i al Skikkelighed nær- mest hedensk Præg, søgte Holst i god Harmoni med Familien Stampes Sympathier at indblæse den nærværende en kristelig Aand. Digteren samlede sine for Lejligheden skrevne Poesier i et lille haand- skrevet Hæfte, som han forærede Baronesse Stampe. Det begynder og ender med Engletale. Holsts kønne »Sang omkring Træet« lød saaledes: Med Jubel Barnet gaaer sin Gang, Om Juletræets Grene, Og Ynglingen med munter Sang, Helst naar lian ei gaaer ene; *) Thiele skriver, at Anlægget først begyndtes straks efter Nytaar. Det kan maaske her være paa sin Plads at gøre opmærksomt paa, at Gallis Fornavn var Pietro og ikke Vincenzo, hvad andre Forfattere plejer at kalde ham, fordi Thiele paa det eneste Sted, hvor han giver ham et Fornavn, benævner ham saaledes. I Thorv.’s romerske Testamente hedder han Pietro, paa en Tegning, der tilhører Nysø, ligeledes, og den mystiske Vincenzo G., der gør Smaareliefter for Familien Torlonia efter Tegninger af Thorv. og skriver Breve til ham herom, er, som disse Breve i Musæets Arkiv viser, ingen anden end Pietro Galli, hvis Signatur er saa tydelig som vel muligt. Der burde en Gang foretages en grundig Undersøgelse af hele Thieles Værk. 86