Thorvaldsen Og Nysø

Med en Skjorteknap, hvori et Vestatempel af Mosaik. At Vesta Reenhedens Gudinde var, Behøver man vel ikke Dig at lære; Og da din Skjorte denne Knap nu har, Saa kan i Gjerningen Du hende ære. Men undskyld Dig for Alting ei dermed, At her i Roma for Exempel Kan tidt man paa et smudsigt Sted Faae see et overmaade dejligt Tempel! De Poesier, som fulgte med Gaver til Damerne og Børnene, var galante Smaavers eller nydelige lange Digte. Derimod er Devisen til Baron Stampe af samme Tønde som de til Vennerne. Privatpresent til Baron Stampe. Med et Bonbonkræmmerhus med Uhr paa. Lidt silde gjerne De til Bordet gaaer, — Er det ei sandt? det har jeg Dem afluret: Thi dette Kræmmerhus med Uhr De faaer, Saa kan De altid spise efter Uhret! Noget usoigneret i Formen er Verset til Niels Kusk; det er tydeligt, at Holst ikke har ansél Niels for nogen fin Poesikender. Med en Tobakspibe til Niels. Saa længe, Niels! Du passer paa denne Pibe, Saa kan Du aldrig komme i Knibe — For Pibe! Et værdifuldt Minde om denne Juleaften er en Tegning, som Constan- tin Hansen gjorde af de danske Gæster, og hvormed han paa egne og Kammeraters Vegne kvitterede for Gæstfriheden. Bladet tilhører Nysø. (Afb. S. 89). Man ser Thorv. i Midten, tint og aandfuldt opfattet; lidt sart og smalkindet ser han ud i Forhold til ellers; han havde jo ogsaa været syg. Ikke mindre værdifuld er Karakteristiken af de andre Danske, hvis Portrætter er anbragte i en Kres uden om. Øverst ser man H. P. Holsts lidt plebejiske Træk; hans Hoved er udmærket livfuldt tegnet. Küchler, hvis Ansigt gør et lige saa elskværdigt Indtryk som hans Malerier, synes at lytte til en god Historie, som Tegneren, hans særligt kære Ven, for- tæller. Højst livfuldt er Constantin Hansens Selvportræt forneden til venstre med det agtpaagivende Blik; man kan for Besten ikke sige, at han har flatteret sig selv. Til højre lige ud for Thorv. stirrer J. A. Jerichau lidt vildt ud i Luften — sikkert ogsaa en korrekt Iagttagelse, selv om dette 88