Thorvaldsen Og Nysø

KRISTI DAAB. (IIBSMODEL I MUSÆET. 1842. Brød«, Lotterispillet, og han tegnede da undertiden i de lange og triste Aftener Skizzer af alvorligt Indhold, »bedende Engle og lignende Gen- stande«, skriver Baronessen. Da den elskværdige unge Pige til alles Glæde begyndte at komme sig, tog man atter Del i forskellige Slags Selskabeligheder og kom blandt andet sammen med en engelsk Familie, over hvis Maade at købe Kunstværker paa Baronesse Stampe ærgrede sig. Dette gav Thorv. Anledning til nogle Betragtninger. »Saaledes er Englænderne«, sagde han, »men det er det samme, om de og prutter og spørger først om Priisen paa, hvad de vil have, saa kjøber de dog noget, og det er ækelt med Tydskernes store Déli- catesse, at man ikke tør tale om Friis eller sligt; det kalder de udelicat og det saarer dem. Nu kommer deres Landsmænd (dog ingen Regel uden Undtagelse) og roser og hæver til Skyerne, men derved bliver det; de er rørte til Taarer over Arbejdets Fortræffelighed, men kjøber intet, og Kunstne- ren kan dog ikke bestaae, naar han selv skal beholde alle sine Herligheder«. En Dag hændte det mærkelige, at Pietro Galli, Thorv.’s mangeaarige og højtbetroede Medarbejder, som i hans romerske Testamente var udset til sammen med Freund at fuldende de ufærdige Værker, han maatte efter- lade sig, meddelte den gamle Mester, at han ikke længer vilde blive hos ham. Han skulde arbejde for en Anden, sagde han. »Thorv. frappeerte det over- ordentligt, men han sagde ikke et Ord«, fortæller Fru Stampe. Galli tilbød vel at komme hver Dag og fuldende den store Apostelstatue, som han havde sat op for Thorv., men denne frabad sig det og tog selv straks fat derpaa. 98