Thorvaldsen Og Nysø
Forfatter: Albert Repholtz
År: 1911
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: København
Sider: 190
UDK: st.f. 92 Rep
Med Uddrag Af Lensbaronesse Christine Stampes Efterladte Papirer, Samt 96 Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Familien Galli flyttede samme Dag, og den gamle Billedhugger var nu
ganske alene i sin vidtløftige Bolig. Der var meget usikkert i Rom; Røve-
rier og Mord fandt Sted ved højlys Dag. En svensk Greve, som boede
lige overfor Thorv., blev funden myrdet i sit Hjem en Time efter, at
Tjeneren havde bragt ham hans Frokost. Thorv. var vel ikke bange for
sit Liv, heller ikke for sine Malerier og Statuer — »dem kan Kjeltringerne
ikke bruge« sagde han men nok for en stor Kiste med Kostbarheder.
Efter at man nu havde prøvet først at have Bravo og derpaa Niels Kusk
liggende i et Værelse ved Siden af Thorv.’s om Natten, fandt Baronessen
paa at indlogere den sympathetiske Billedhugger Holbeck hos ham. Den
unge Mand var »fuld af Opmærksomhed« mod den Gamle, arbejdede i
hans Atelier om Dagen og »fik en Slags Opsigt med samme«.
Endnu inden Galli havde forladt ham, havde Thorv. skrevet til den
danske Konge, at hans Kunstsager, som Bravo hjalp ham med at pakke
ind, vilde inden Juli Maaned ligge parat i Livorno til Hjemsendelse med
Fregatten Thetis, der stilledes til Disposition for dette Øjemed.
Et bevaret Fragment af Kladden til dette Brev lyder saaledes:
»...bered inden Juli Maanat i Livorno.
Min Reise har været meget Lykkelig men kort tid efter jeg var kom-
met til Rom Blev jeg noget Syg men nu er jeg Gudskelov rask igien og
har begyndt det Nye Aar med at Arbeide Ret flidtig.
At Christian d. 4des Statye er Lykkes i Støbning Glæder mig og jeg
skal strax naar jeg faaer Maalet til Fodstykket modelere et Basrilief dertil*).
Hr Oberst Paulsen har vist mig Tegningen til den afdøde Prindsesses
Gravminde og saa jeg haver meddelt ham min Mening derover**).
Storhertuginden af Meklenburg Strelitz har jeg seet o. s. v.«
Medens Galli arbejdede paa Apostlen efter Mesterens Anvisning, havde
denne syslet med at eftergaa et Par bestilte Marmorexemplarer af ældre
Værker. Nu tog han med Iver fat paa den henimod 4 Alen (hvis Thiele er
korrekt, 7' 7") høje Andreasmodel; den var færdig 10 12 Dage efter, skriver
Baronessen. Desuden begyndte han nu paa Basrelieffet »Mariæ Bebudelse«,
fortæller hun.
Den kasserede Andreasfigur, som findes i Thorv.’s Musæum, er en pom-
*) Det skete dog først paa Nysø efter Hjemkomsten.
Her er Tale om et Monument over Chr. d. 8des paa Grund af Utroskab fraskilte Gemal-
inde Prinsesse Charlotte Fredericke, der havde staaet Thorv.’s romerske Kreds nær, og
hvis Hofkavalér dennes Svigersøn, som allerede tidligere berørt, havde været. I H. B.
Dahlerups Erindringer omtales Prinsessens Omgang med Thorv. saaledes: »Hun og Thorv.
levede i evig Fejde med hinanden, og dog kunde hun ikke undvære hans Selskab. Han
talte altid reent ud og sagde hende mange drøje Sandheder, men det gjorde hende ikke
vred, hun svarte igjen i samme Tone, og saaledes mundhuggedes de bestandig for dog
immer at søge hinandens Selskab igjen«. Dahlerup fortæller iøvrigt, at hendes Konver-
sation var lidt simpel, »enkelte Udtryk meget drøje; hun skaanede ingen«.
99