ForsideBøgerThorvaldsen Og Nysø

Thorvaldsen Og Nysø

Forfatter: Albert Repholtz

År: 1911

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: København

Sider: 190

UDK: st.f. 92 Rep

Med Uddrag Af Lensbaronesse Christine Stampes Efterladte Papirer, Samt 96 Afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
pøs, noget rokokoagtig Skikkelse, der adskiller sig fra hans andre Apostle ved sin mere svungne Stilling og ved kun at være drapperet med en Kappe, medens alle de andre ogsaa er iførte en lang Kjortel. Dens Ben- stillinger, noget i Drapperikastet, Formen af Haar og Skæg og navnlig højre Arms og Haands Bevægelse, der svarer til de antike Taleres Yndlings- gestus, minder stærkt om den af Thorv. egenhændigt udførte Paulus-Statue. Paa Nysø havde han i 1840 modeleret en lille Skitse til en Andreas med opadvendt Aasyn og den ene Haand paa Brystet (Udtrykket for en stærk Følelse). Nu havde han ogsaa forladt denne Opfattelse. I den nye Andreas-Statues Holdning gør der sig en yderlig Simplicitet gældende (Afb. S. 101). Stillingen er retvendt og yderst ligefrem; den venstre Fod er sat lidt frem og til Siden, i den sænkede venstre Haand bærer Apostlen en halvtoplukket Skriftrulle, og med den noget hævede højre lager han ved sit skævvinklede Kors, men støtter sig ikke til det. Netop denne velberegnede Simpelhed i Kompositionen giver Skikkelsen et særligt Præg af Værdighed. Statuen rummer en for en thorvaldsensk Idealfigur usædvanlig individuel Karakteristik, som gør den mere tiltalende for vor Tids Kunstopfattelse end de lleste af de andre. Her er noget i Proportionerne og Hovedets Type, som endog minder om Thorv.’s diametrale Modsætning Michelangelo, maaske mindre om hans Kunst end om ham selv, saaledes som man ken- der ham fra Samtidens Portrætter. Thorv.’s Andreas er en mægtigt stor og bred Almuesmand, hvis usæd- vanlig høje Vækst fremhæves af et temmelig lille Hoved. Den opbundne Kjortel blotter et Par svulne Fødder med spændte Aarer. De smaa, lidt skraatstillede Øjne har noget hemmeligt forskende i Blikket, den lidt skævt trukne Mund med den lykke Underlæbe udtrykker en vis mut Godmodighed. En let Sky af behersket Smerte eller Sorg hviler over den stejle, men ikke brede Pande, som vel røber Tænksomhed og Handlekraft, men ingen om- fattende Aand. Den egenartede Krusning af Haaret og den livfulde Skæg- behandling fuldstændiggør del individuelle Præg. Meget smukt er Anlægget af den med et dobbelt Bælte opbundne Kjortel, som klæder Figuren ypper- ligt; derimod er Kappens Anbringelse Værkets svage Side. Denne lange Kappeflig, som hænger helt ned til Jorden, har ganske vist et Foldekast af en enestaaende simpel Storladenhed, men det ser alt for arrangeret ud. Man mærker tydeligt, at det Drapperi, som Kunstneren har arbejdet efter, har været hængt paa Modellen eller Lededukken, efter at denne forud var bragt i Statuens Stilling. Men idet Drapperiet saaledes ikke har givet efter for den mindste Bevægelse af Figuren, er det naturlige Indtryk af, at Apost- len virkelig har gaaet med denne Kappe, glippet. Næppe var den her beskrevne Apostelstatue støbt, før Thorv. tog fat paa den næste, nemlig Statuen af Judas Thaddæus. I sin første Form var 100