Thorvaldsen Og Nysø
Forfatter: Albert Repholtz
År: 1911
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: København
Sider: 190
UDK: st.f. 92 Rep
Med Uddrag Af Lensbaronesse Christine Stampes Efterladte Papirer, Samt 96 Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
pøs, noget rokokoagtig Skikkelse, der adskiller sig fra hans andre Apostle
ved sin mere svungne Stilling og ved kun at være drapperet med en
Kappe, medens alle de andre ogsaa er iførte en lang Kjortel. Dens Ben-
stillinger, noget i Drapperikastet, Formen af Haar og Skæg og navnlig
højre Arms og Haands Bevægelse, der svarer til de antike Taleres Yndlings-
gestus, minder stærkt om den af Thorv. egenhændigt udførte Paulus-Statue.
Paa Nysø havde han i 1840 modeleret en lille Skitse til en Andreas med
opadvendt Aasyn og den ene Haand paa Brystet (Udtrykket for en stærk
Følelse). Nu havde han ogsaa forladt denne Opfattelse.
I den nye Andreas-Statues Holdning gør der sig en yderlig Simplicitet
gældende (Afb. S. 101). Stillingen er retvendt og yderst ligefrem; den venstre
Fod er sat lidt frem og til Siden, i den sænkede venstre Haand bærer
Apostlen en halvtoplukket Skriftrulle, og med den noget hævede højre lager
han ved sit skævvinklede Kors, men støtter sig ikke til det. Netop denne
velberegnede Simpelhed i Kompositionen giver Skikkelsen et særligt Præg
af Værdighed.
Statuen rummer en for en thorvaldsensk Idealfigur usædvanlig individuel
Karakteristik, som gør den mere tiltalende for vor Tids Kunstopfattelse
end de lleste af de andre. Her er noget i Proportionerne og Hovedets
Type, som endog minder om Thorv.’s diametrale Modsætning Michelangelo,
maaske mindre om hans Kunst end om ham selv, saaledes som man ken-
der ham fra Samtidens Portrætter.
Thorv.’s Andreas er en mægtigt stor og bred Almuesmand, hvis usæd-
vanlig høje Vækst fremhæves af et temmelig lille Hoved. Den opbundne
Kjortel blotter et Par svulne Fødder med spændte Aarer. De smaa, lidt
skraatstillede Øjne har noget hemmeligt forskende i Blikket, den lidt skævt
trukne Mund med den lykke Underlæbe udtrykker en vis mut Godmodighed.
En let Sky af behersket Smerte eller Sorg hviler over den stejle, men ikke
brede Pande, som vel røber Tænksomhed og Handlekraft, men ingen om-
fattende Aand. Den egenartede Krusning af Haaret og den livfulde Skæg-
behandling fuldstændiggør del individuelle Præg. Meget smukt er Anlægget
af den med et dobbelt Bælte opbundne Kjortel, som klæder Figuren ypper-
ligt; derimod er Kappens Anbringelse Værkets svage Side. Denne lange
Kappeflig, som hænger helt ned til Jorden, har ganske vist et Foldekast
af en enestaaende simpel Storladenhed, men det ser alt for arrangeret ud.
Man mærker tydeligt, at det Drapperi, som Kunstneren har arbejdet efter,
har været hængt paa Modellen eller Lededukken, efter at denne forud var
bragt i Statuens Stilling. Men idet Drapperiet saaledes ikke har givet efter
for den mindste Bevægelse af Figuren, er det naturlige Indtryk af, at Apost-
len virkelig har gaaet med denne Kappe, glippet.
Næppe var den her beskrevne Apostelstatue støbt, før Thorv. tog fat
paa den næste, nemlig Statuen af Judas Thaddæus. I sin første Form var
100