Thorvaldsen Og Nysø

»over del deilige Syn af de mange herlige Dragler i det præglige Grønne, »der var saa friskt og smukt, som naar det er paa det Skjønneste hos os. »Desuden havde vi Bjergene i Baggrunden og Rom til den anden Side. »Hvert Øieblik var der ny Aarsag til Latter og Beundring, thi de mest forskjellige Dragter, nogle barokke, andre comiske og atter andre smag- »fulde, vexlede mellem hinanden. Der var tydske, italienske og andre Na- »tioners Konstnere, dog vare Tydskerne de prædominerende. Del heed og- »saa Tydskernes Fest. Selskabet var vist paa en 5 à 600 Mennesker. Man »oppebiede Præsidenten, for efter gammel Sædvane at indtage Frokost, som »Kjøgemesteren var ifærd med at tilberede. Imidlerlid kan man begribe, »der blev gjort tusinde Løier af den ulaalmodige Ungdom. Endelig kom- »mer Forriderne i fuldt Fiirspring og melder Præsidentens Komme. Nu »begyndte Gendarmerne deres Embedsforretning, at bringe Orden i det »Hele. Man maa nemlig vide, al Enhver havde sin Bestilling, og Enhver sin »bestemle Plads, og hvert Compagni sin Fane. Fanebærerne vare prægtigt co- »stumerede, og man saae ikke alene smukke, men mesterligt decorerede Fa- xner. Nogle [Dellagere] vare udnævnte til Kjøgemestere og havde en Orden »som en Øxe og Grydeskee paa Brystet, saml hvide Forklæder for. Andre »udførte en Taffeldækkers Forretning, aller Andre horle til Orakelgrotten »o. s. v. Endelig kommer Præsidenten paa en deilig Karm, med en Bal- »daqvin over, og bemalet paa del Prægligsle med Vaaben, med Guldfrynd- »ser omkring, og trukken af lo vældige Oxer med forgyldle Horn og »behængte med pragtfulde Tepper. Præsidenten var siddende under Balda- »qvinen, med en majestætisk Holdning, med en umaadelig stor, blond »Allonge-Paryk og en dertil svarende Dragt. I Forstavnen af Karmen stod »hans Adjutant opreist i en triumpherende Stilling. Præsidenten blev nu modtagen med klingende Spil, gav derpaa Tegn til Taushed og holder en »lille Tale, der bliver besvaret med et Vivat, og nu indlager han sin Plads »for at frokostere, medens de Syngende staae i en Halvkreds oppe i Taar- »net, hvis Ruin danner en malerisk Halvkreds. Man afsynger en Sang, og »der udbringes en Skaal, som er Thorvaldsens. Nu bestiger Præsidenten »atter sin Karm, og hele Selskabet sætter sig igang for at forisætte Veien »lil Cervara, hvor Festen egentlig var. Vi kjørte rask forud, — da vi egent- »lig kun vare Tilskuere og Oxerne for Karmen avancerede os for lang- »somt — og naaede snart den forunderlige Plads, hvor samme Fest holdes »hvert Aar. Den er vanskelig at beskrive. Det er en lang Strækning af »de meest forunderlige Hvælvinger under Jorden. Man veed ikke, om det »er et Spil af Naturen. Nogle sige, at man her har taget Stenene til Colos- »sæums Bygning o. a. Der er i disse Grotter Plads for flere tusinde Men- »nesker. Mange hundrede Hænder vare her ifærd med at opreise Borde, »som de dannede af Stene, de trillede sammen og stillede i lange Rækker »saa høit, at man derved mageligt kunde dinere. I en Grotte saae man »en Mængde Gryder, hvori der var Suppe og Kjød, og Kokke beskjæftigede 110