Thorvaldsen Og Nysø

»med Tillavningen deraf og af Salaten, som blev lavet i store Trætruge. »Ved den berømte Grotte, hvor Oraklet hvert Aar lader sig høre, stod en »Mængde Mennesker og ventede med Utaalmodighed paa Grottens Aabning, og »vi med Thorv. ogsaa. Endelig blev den aabnet, og vi fik, skjondt der var en stor »Trængsel, en herlig Plads ved Thorv.’s Hjelp, thi han nærmede sig altid »saa høflig, og hvor han viste sig, der vege Alle tilside og gjorde ham Plads. »Her fremtraadle nu først en umaadelig stor Skrubtudse, der holdt en lang »Tale, saa kom et langt Spøgelse og indlod sig i Samtale med den. Ende- »lig fremmanede de den forrige Præsidents Aand. Den steg frem afjorden »i fuld Rustning paa en prægtig hvid Hest, alt i naturlig Størrelse og saa »skuffende gjort, at man ikke begreb, hvor de kom Ira. — Nu skred man »til at uddele Ordener, og en splinterny var bleven stiftet for Fortjeneste »og blev paahængt Thorv. med en Tale af Præsidenten, hvorpaa fulgte el »3 Gange gjentaget Vivat. Derpaa skulde Taffelet holdes, hvortil Thorv. blev afhentet af nogle Deputerede og ført til Høisædet. Man spiste, dral< »og talte og fortalte under den største Munterhed. Da vi i Thorv. havde »mistet vor Beskytter, ventede vi som de andre Tilskuere udenfor. Men »nu kom et Par af Entrepreneurerne og inviterede os ind. Vi modtoge at »see til, men ikke at sidde tilbords, for ikke at berøve Andre Pladsen. »Efter nogen Tid listede Thorv. sig hen til os, og vi skyndte os da til vor »Vogn, hvor vi lukkede op for vort gode Spisekammer, som den Dag var »ganske extra godt forsynet. Vi kunde saagar beværte nogle Englændere »af vore Venner, der ikke havde været saa forsynlige, og ligesom vi »vare nærved at døe af Sult. Gud, hvor det smagte Thorv. ved saadanne »Leiligheder i det Grønne, spisende med Fingrene! (Dette gjorde da ogsaa »Selskabet i Grotterne.) Da nu Taffelet var endt der nede, samledes de »oppe paa Grønningen til olympiske Lege. Vi satte os paa vore Vogne, for »derfra at betragte den hele Commers. Da adskillige nu havde faaet Lidt i »Hovedet, manglede det ikke paa morsomme Scener. Blandt andet, da nogle »til Hests og andre til Esels skulde ride omkaps, var Een kommet bagvendt »paa Eselet og pidskede paa dets Hale og vilde have det Irem den Vej. Der var udsat Præmier [bestaaende] af nydelige Vaser, som Konstnerne selv »havde malet i pompeiansk Stiil. Der blev og udført en Mængde lorskjel- »lige Kunster, som toge sig godt ud i det deilige Grønne med de prægtige »Dragter. Stadsen varede ved til sildig om Aftenen, og man drog tilbage »til Byen med Fakler, dog vi loge noget før hjem og mødte en Mængde »Mennesker, som kjørte de hjemdragende imøde. Efter denne Fest fulgte andre Udflugter i Roms Omegn. Thorv. var nu i ypperligt Humør og ganske overgiven, saa snart man var paa Farten. Det var hans Ønske, at Familien Stampe skulde rejse hjem sammen med ham med Fregatten Thetis, men da Baronen længtes efter Nysø, og 111