Thorvaldsen Og Nysø
Forfatter: Albert Repholtz
År: 1911
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: København
Sider: 190
UDK: st.f. 92 Rep
Med Uddrag Af Lensbaronesse Christine Stampes Efterladte Papirer, Samt 96 Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
nulter alene«. Han »kunde slet ikke begribe, at man kunde sove ved dette
Spil« og undrede sig højligt over, at Børnene havde en saadan Skræk
derfor. Heller ikke maatte hun sy, strikke eller spinde samtidig.
Benskaden synes at have stammet fra en af de »Fontaneller«, som
Thorv. i mange Aar havde haft paa begge Ben*). De skulde aflede en
indre Usundhed, men Baronessen fortæller rigtignok, at han altid havde
det godt, naar han havde ladet dem gro til, men naar Lægerne, saa snart
som han blot var bleven lidt forkølet, havde aabnet dem igen, hovnede
Benene let.
Han raadspurgte — som han plejede — alle de Læger, der besøgte
ham, og deriblandt ogsaa den berømte »Koldtvands-Bang«. Denne troede,
at Thorv. vilde have ham til Læge og blev efterhaanden saa opbragt paa
den Læge, som Kongen havde skaftet ham, at Thorv. sagde til sin Ven-
inde: »Ja, De kan troe, Bang vilde le, om jeg kreperede«.
Denne Jul maatte den gamle Billedhugger give Afkald paa at tilbringe
i den muntre stampeske Kreds, hvor »Christian Winther, Oehlenschläger
og Schouw legede Jul med de Unge, og Ernst Meyer klippede ud«. Ba-
ronesse Stampe og hendes Søster pyntede et lille Juletræ i en Urtepotte
til deres kære gamle Ven.
Som Julegave fik han af Baronessen Heinrich Buntzens (fra Musæet vel-
kendte) Maleri fra Nysø Have, hvorpaa man ser ham selv anbragt som
Staffagefigur udenfor »Værkstedet«, iført en blaa Sloprok og i Færd med
at fodre sine Venner Svanerne**). Fra Ernst Meyer, som plejede at være
meget gavmild med egne Arbejder overfor sin berømte Ven, var der tre
Akvareller. Desuden var det af General Heideck lovede Maleri kommet
for nogle Dage siden. »Nu kan jeg sagtens være ene«, sagde den Gamle,
hvis Malerier alle Dage var hans kæreste Eje.
Efter nogle Ugers Forløb var han atter rask, gik i Theatret og til
Stampes og begyndte paa det store Basrelief, som kaldes »Fredens Genius^
(smign. Afb. S. 134). Baronessen skriver herom: »Da han maatte gjøre det
siddende og derfor maatte anvende et lavt Format, valgte han en knælende
Ganymed. Egentlig blev dette Belief kun gjort, for at han kunde have
noget at bestille, og efterhaanden føjede han et eller andet til, eftersom
Folk kom og gjorde deres Bemærkninger derved«.
Thiele fortæller, at Bladene havde travlt med at udlægge denne Kom-
position, endnu inden Arbejdet var færdigt, som en Hentydning til »en
forestaaende Formæling mellem en russisk Storfyrstinde og en Prinds af
den danske Kongefamilie«***), men at Kunstneren selv til Tjeneren Wilckens,
*) En Fontanelle var et kunstigt Hudsaar, som holdtes aabent ved Hjælp af en flækket Ært
(kunstig eller naturlig), der fastholdtes af et Bind. Derved mente man at lede usunde
Vædsker ud af Legemet.
**) Maleriet svarer, fraset Staffagen, til Tegningen S. 13.
***) Ørnen og Løven er vel blevne antaget for Symboler paa Rusland og Danmark.
135