ForsideBøgerThorvaldsen Og Nysø

Thorvaldsen Og Nysø

Forfatter: Albert Repholtz

År: 1911

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: København

Sider: 190

UDK: st.f. 92 Rep

Med Uddrag Af Lensbaronesse Christine Stampes Efterladte Papirer, Samt 96 Afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
nulter alene«. Han »kunde slet ikke begribe, at man kunde sove ved dette Spil« og undrede sig højligt over, at Børnene havde en saadan Skræk derfor. Heller ikke maatte hun sy, strikke eller spinde samtidig. Benskaden synes at have stammet fra en af de »Fontaneller«, som Thorv. i mange Aar havde haft paa begge Ben*). De skulde aflede en indre Usundhed, men Baronessen fortæller rigtignok, at han altid havde det godt, naar han havde ladet dem gro til, men naar Lægerne, saa snart som han blot var bleven lidt forkølet, havde aabnet dem igen, hovnede Benene let. Han raadspurgte — som han plejede — alle de Læger, der besøgte ham, og deriblandt ogsaa den berømte »Koldtvands-Bang«. Denne troede, at Thorv. vilde have ham til Læge og blev efterhaanden saa opbragt paa den Læge, som Kongen havde skaftet ham, at Thorv. sagde til sin Ven- inde: »Ja, De kan troe, Bang vilde le, om jeg kreperede«. Denne Jul maatte den gamle Billedhugger give Afkald paa at tilbringe i den muntre stampeske Kreds, hvor »Christian Winther, Oehlenschläger og Schouw legede Jul med de Unge, og Ernst Meyer klippede ud«. Ba- ronesse Stampe og hendes Søster pyntede et lille Juletræ i en Urtepotte til deres kære gamle Ven. Som Julegave fik han af Baronessen Heinrich Buntzens (fra Musæet vel- kendte) Maleri fra Nysø Have, hvorpaa man ser ham selv anbragt som Staffagefigur udenfor »Værkstedet«, iført en blaa Sloprok og i Færd med at fodre sine Venner Svanerne**). Fra Ernst Meyer, som plejede at være meget gavmild med egne Arbejder overfor sin berømte Ven, var der tre Akvareller. Desuden var det af General Heideck lovede Maleri kommet for nogle Dage siden. »Nu kan jeg sagtens være ene«, sagde den Gamle, hvis Malerier alle Dage var hans kæreste Eje. Efter nogle Ugers Forløb var han atter rask, gik i Theatret og til Stampes og begyndte paa det store Basrelief, som kaldes »Fredens Genius^ (smign. Afb. S. 134). Baronessen skriver herom: »Da han maatte gjøre det siddende og derfor maatte anvende et lavt Format, valgte han en knælende Ganymed. Egentlig blev dette Belief kun gjort, for at han kunde have noget at bestille, og efterhaanden føjede han et eller andet til, eftersom Folk kom og gjorde deres Bemærkninger derved«. Thiele fortæller, at Bladene havde travlt med at udlægge denne Kom- position, endnu inden Arbejdet var færdigt, som en Hentydning til »en forestaaende Formæling mellem en russisk Storfyrstinde og en Prinds af den danske Kongefamilie«***), men at Kunstneren selv til Tjeneren Wilckens, *) En Fontanelle var et kunstigt Hudsaar, som holdtes aabent ved Hjælp af en flækket Ært (kunstig eller naturlig), der fastholdtes af et Bind. Derved mente man at lede usunde Vædsker ud af Legemet. **) Maleriet svarer, fraset Staffagen, til Tegningen S. 13. ***) Ørnen og Løven er vel blevne antaget for Symboler paa Rusland og Danmark. 135