ForsideBøgerThorvaldsen Og Nysø

Thorvaldsen Og Nysø

Forfatter: Albert Repholtz

År: 1911

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: København

Sider: 190

UDK: st.f. 92 Rep

Med Uddrag Af Lensbaronesse Christine Stampes Efterladte Papirer, Samt 96 Afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
der fortalte ham herom, erklærede, at det ikke havde været hans Mening, »og samme Dag forandrede Basrelieffet ved at give Genien Frihedshuen paa, og bagved at tilføje et Frihedstræ, som, til yderligere Betegnelse, ogsaa blev forsynet med Frihedshuen, og dernæst en Trophæ paa en gammel Egebul —, altsammen Tilsætninger, hvorved han neppe forskiønnede den oprindelige Compositions I Virkeligheden findes, som man kan se, baade det lille Træ og Geniens, med Fredens Symbol Oliegrenen omviklede, frygiske Hue — Frihedshuen og tillige Ganymeds sædvanlige Hovedbeklædning — skizzerede paa det tegnede Udkast. At Egestubben med Vaabnene og Krigsfakkelen, saa vel som den det lille Træ paahængte Frihedshue, har skadet den smukke Kom- position, vil næppe nogen, som kender det endelige Værk, bestride. Tegningen viser os, ligesom Basrelieffet, Fredens Genius i Skikkelse af en Ganymed, der lader Ørnen og Løven drikke af samme Skaal, som han knælende holder frem for dem; Ørnen har slaaet en Klo i Skaalen, for at den ikke skal blive taget for hurtigt bort. Bag Genien sidder hans Hund, der i Skizzen er morsommere end i Basrelieffet. Den løfter Ørene som en Jagthund, der »staar for Høns«, og har tydelig nok den største Lyst til at drikke med, men holder sig alligevel forsigtigt tilbage af Frygt for de barske Kumpaner, der er ved Fadet; Dyret tror aabenbart ikke rigtigt paa Freden! Paa et Par Blyantsrids i Musæets Arkiv ses den med omvendt Front, i det ene Tilfælde staaende med et Forben løftet og lige paa Springet til at stikke af. Det lille Træ fylder nydeligt i Rummet som Kompositionens Afslutning. Paa Stampes og Hustrus Bryllupsdag, som de ellers ikke plejede at fejre, bragte Thorv. Baronessen en Marmorbuste, hvilken han selv havde hugget som ung for at øve sig i Marmorarbejde, nemlig en Kopi af en antik Melpomene. Efter »Fredens Genius« lader Thiele ham gjøre den alt tidligere nævnte Medaillon ^Poesiens Genius«. Et løst Udkast i Musæet er fra Sept. 1843. Selve Relieffet har denne Indskrift, ridset med fremmed Haand: Kjøbenhavn d. 24 Ap. 44, o: Maanedsdagen efter Thorv.’s Død. En anden Kunstner har vel altsaa fuldendt Modellen efter hans Død, hvad Thiele ikke om- taler. Den smukke Komposition viser en begejstret syngende Drengegenius med Plekter og Lyre i Hænderne, samt et oplukket, rundt Skrin (cista) med Skriftruller og en Laurbærkrans ved Siden. Udførelsen er ret svag, Benene mere afglattede end Kroppen. Et andel Arbejde af samme Størrelse og Form er signeret: d. 8 Marts 1844, nemlig en ny Fremstilling af »Billedhuggerkunstens Genius«, der i dette Tilfælde er tænkt siddende paa Ørnen ved Foden af Phidias’ berømte Zeusstatue i Olympia. Den kække vingede Yngling holder i Hænderne Hammer og Tandjærn, hvormed han har arbejdet paa Statuens Drapperi, der er fremstillet med ujævn Overflade som ufærdigt Marmor*). Han er 0 Delte Drapperi var dog, som bekendt, af Guld og ikke af Marmor. 136