Thorvaldsen Og Nysø

var rasende paa hende og havde i el Brev af 29nde Juli 1843 fra Rom til Thorv. bedt denne om at forskaane ham for »Briefe der saubern Baro- nessin(l)«, der havde sat alt det onde Blod mellem ham og Thorv. og fortalt Historier om ham (Bravo), der var alt for oprørende til at gentages! (Bre- vet er i Thorv.’s Arkiv.) Den 18de Marts gjorde han hos Stampes sin sidste Blyantstegning, en lille Blomsterpige *). Med Thiele var Thorv. meget misfornøjet. Han intrigerede ham altfor meget og snakkede ham efter Munden, samtidig med at han i al Hemme- lighed arbejdede for al faa snart delte, snart hint ordnet efter sit eget Hoved. Paa den Maade havde Akademisekretæren Thiele mere at sige end Direktøren Thorv. Baronessen mente, at »Thiele havde noget saa godt i sit Physiognomie, at man ikke kunde være vred paa ham, naar man saae ham«, men Thorv. svarede: »Læg Mærke til hans Pande, nej, der er ikke noget godt, han er en Slange falsli og flin«**). Musæets smukke Ydre glædede ham ret, og han sagde en Dag til sin Veninde, da de sammen betragtede det fra Nybrogade: »See engang, hvor stygt Christiansborgs skidne Mure grine, nei, Museet smiler, det er ligesom en Blomst!« Det kan dog her bemærkes, at Sonnes Frise og Sejrsgudinden med Firspandet oven over Gavlen endnu ikke existerede. Til Frue Kirke havde den gamle Billedhugger paataget sig at levere Statuer af Luther og Melanchton og havde alt gjort Skizzerne, som tindes i Musæet. Han vilde nu gøre Lutherstatuen og modelerede, »for at have det bekvemmere«, Reformatorens Hoved som Buste. D. 24nde Marts skulde Baronessen hente Vennen »for at see et Maleri, Rørbye nu havde fuldendt og han købt af ham«. Da hun kom kørende ved Halvéttiden, var den Gamle endnu ikke paaklædt, men stod og ar- bejdede paa Lutherbusten efter et gammelt Stik, som Thiele lige havde laant ham. Han vilde nødigt gaa fra Arbejdet, men da Hestene ikke maatte staa stille for længe, gjorde han nu kun et Par Træk ved det ene Øje og stak saa Modelérpinden fast i Leret. Det blev hans sidste Arbejde; Musæet ejer det i Gibs, men det originale Lerhoved tilhører Nysø. Ved alle Haande Narrestreger havde Baronessen faaet Thorv. — der under Thieles Besøg om Formiddagen havde været temmelig dyster, fordi han var meget vred paa samme — i udmærket Lune***). Den Gamle var *) Maaske den S. 139 afbildede Fantasitegning, som netop bærer Paaskriften 1844. **) Man bør naturligvis tkke lægge alt for megen Vægt paa disse Udtalelser, men et Gran af Sandhed er der dog deri, eftersom Thiele i Virkeligheden var noget af en Rænkesmed. ***) Den overtroiske Thiele udlægger Thorv.’s Alvor som en Forudfølelse af Døden og giver en lidet troværdig Beskrivelse af ham med Hænderne foldede paa Brystet og staaende som i Bøn. 138