Thorvaldsen Og Nysø

sande ikke stod helt paa Højde med hans Kærlighed til det skønne og del gode. Han kunde nole i al Skikkelighed lave smaa Lumskerier og navnlig give Løfter, om hvilke han selv maatte kunne vide, at han umuligt vilde kunne opfylde dem.*) Hans Uord- holdenhed med Hensyn til Fuldførelsen af hestilte og delvis betalte Arbejder var, som bekendt, rent ud uanstændig. Vi har ved Omtalen af Chr. d. Fjerdes Statue paapeget, hvorledes Kunstneren ved Idealisering af Kostumet gav den historiske Korrekthed el Knips paa Næsen; i Byronstatuen tinder vi en hel Omformning af Karakteren. Den bidske Hvashed i Blikket og den beske Pessimisme i Udtrykket, som Thorv.s efter Naturen udførte Buste af Digteren rummer, er ganske salte paa Porten i Monumentet, og den vilde Himmelstormer er bleven saa mild og sympathisk som en Vaudeville-Elsker. Naar der som her er Tale om et historiskt Mindesmærke, der forlanger en paalidelig Karakteristik, maa den Art Idealisering utvivlsomt henføres under Begrebet »den smukke Løgn«. For den strenge Realist, der ubarmhjærtigt kasserer al Fantasikunst, bliver der trods al Retningsforskel dog noget tilbage at glæde sig over blandt den i dette Skrift om- handlede Periodes Værker. Hvem vil nægte Svanen, som er afbildet S. 59, sin udelte Beundring som natursandt Mesterværk? Hvem kan ikke frydes over Kunstnerens herlige Selvportrætstatue med det rige Sjælsindhold og den fordringsløse, ligefremme Holdning? Ogsaa Baronesse Stampes Buste er et fortrinligt Eksempel paa værdifuld Portrætkunst, hvori Personligheden er tagen lige paa Kornet. Skønt Nysø ejer denne Buste i Mar- mor, har Forf. dog foretrukket at lade det Stedet tilhørende Gibseksemplar reproducere, da det, til Trods for øjensynlig at have været vasket i Sodavand, der ophæver Gibsets Sammenhængskraft, alligevel gør et paalideligere Indtryk end Marmoret. Den ejendom- melige Modsætning mellem den smilende Mund og de strenge Øjne genfinder man i et senere Portræt, malet af Marstrand, hvori Øjnene tillige har faaet et forgræmmet Ud- tryli (vi tør maaske gætte paa, at Maleren under Seancerne har samtalet med sin Mo- del om deres afdøde berømmelige fælles Ven). Selv i Constantin Hansens Portrætteg- ning, som tilhører Nysø og ses afbildet S. 15, mærker man noget haardt og voldsomt bag Øjnenes Glans. Ganske særligt smukke Eksempler paa Thorvaldsens bedste Egenskaber frembyder de to Skizzer fra 1840 til Monumenter for Frederik den Sjette og Goethe (se Afb. S. 9 og S. 77). Det taler til liden Ære for Kong Christian den Ottende og de brave Frank- furtere, at de kunde lade disse overordentligt lovende Udkast ubenyttede. Den først- nævnte af disse Skizzer tiltaler særligt ved den fuldkomne Ærlighed, der præger Værket. Det grimme, men karakterfulde Ansigt forliges mærkværdigt godt med det smukke, festlige Kroningsskrud, idet den trohjærtede Jævnhed, der, naar den er ægte, klæder en Purpurets Bærer saa godt, lader Modsætningerne gaa op i en højere harmonisk Enhed. Goetheskikkelsen minder ved sin Stilling rent udvortes en Del om Byronmonumentet, *) De af L. Urlichs i Skriftet »Thorwaldsen in Rom« offentliggjorte Breve fra J. M. v. Wagner giver ejen- dommelige Eksempler herpaa. 149