Thorvaldsen Og Nysø

ning (se nedenst. Afb.). Interessant er det bacchantiske Udtryk, væsentlig frembragt ved den lette Skraastilling af Øjne og Øjenbryn, et Træk, som er laant fra de antike Satyr- fremstillinger (smign. f. Eks. de kendte antike Eflerligninger af Praxiteles’ unge dri- vende Satyr). Den løftede højre Arm har været afbrækket og er sat lidt ubehændigt paa, ogsaa den højre Haand har lidt Molest; alt dette kunde tyde paa. at Figuren har været for- stukket i en eller anden Krog af Thorv.s Bolig i Rom, hvor han og Baronessen saa bar fundet den frem under Oprydningen i 1841. Paa Fodstykkets Overside ses Ordet Rom noget ubehændigt indridset, men ellers ingen Indskrift. Heldigvis er det dog ikke vanskeligt at linde ud af, hvilken Peiiode af Thorvaldsens Kunstnerliv dette Arbejde tilhører. I Foraaret 1817 bestilte en Fyrst Esterhazy fra Wien foruden andre Værker ogsaa en »dansende Bacchantinde« hos Thorv. Det hele skulde være færdigt i Løbet af et Aar. Det hedder herom hos Thiele: »Thorvaldsen tog derfor straks, da han var færdig med Ægineterne (i Marts 1817), den dandsende Bacchantinde under Arbejde, men denne fremtraadte nu, formodentlig ifølge Fyrstens eget Valg blandt de ham forelagte Tegninger, som Dandserinden, og den 5te Juli 1817 blev denne Model afstøbt«. Den Dandser- inde, hvorom her er Tale, er den udmærket smukke, bagoverhældede og blomsterprydede, dansende unge Kvinde, som mange Aar efter Thorvaldsens Død hug- gedes i Marmor med stort Mesterskab til Musæet af Vilhelm Bissen. Interessant er det nu i Thorv.s Ar- kiv at se Blade med en Række tegnede Udkast baade til Nysøfiguren og den esterhazyske Danserinde, ■ for- uden Sammenblandinger af de to Typer. Paa to Blækudkast ser man endog den sidste med en lignende Panther ved Siden som den, der er skizzeret paa en Nysø tilhørende Variant af den første (se Afb. S. 157). Man kan herigennem forfølge Bacchantindens Overgang til Dandserinden. Det kan altsaa næppe fejle, at Nysøs »dansende Bacchantinde« er bleven til i Foraaret 1817, navnlig da Thiele har sine Oplysninger om den esterhazyske Dandserinde fra en sam- tidig Kilde (Athene 1817 II 539). Det kan kun beklages, at Bacchantinden ikke ogsaa blev til en stor Statue, saa store Løfter som Kompositionen indeholder. Det er meget mærkeligt, at Thorv. ikke har ladet tage en Afstøbning af Figuren til sit Musæum; nu kan det ikke lade sig gøre, da der i Gavebrevet, som knytter hans paa Nysø^ beroende Værker til Stedet for bestandig, udtrykkeligt staar, at »Bacchantinden« aldrig maa af- støbes. * 156