Thorvaldsen Og Nysø

OLYMPUS. STATUETTE AF LYSE- BRUNT BRÆNDTLER. 31 CM HØJ. jo ham, der maatte rense ud efter Canova, en Gru. Statuetten skriver sig sikkert fra Nysøperioden efter Tilbagekomsten fra Rom. Den blødagtige Dronning spiller her sin Helterolle ret godt, selv om man nok kan mærke, at Køllen, som hun holder ind til sig med venstre Haand, falder hende lidt tung; for at fuldstændiggøre Rollen har Thorv. givet hende Hesperidernes Æbler i den højre Haand. En anden Brændtlersstatuette gør Indtryk af at skrive sig fra en noget tidligere Periode, nemlig den her afbildede, yndefulde 31 cm høje Skizze af en mageligt lænet Dreng, som leger med en Slags Fløjte, hvis ene Ende er afbrækket. Det er en Skizze til Pietro Gallis Marmor- statue »Olympus, Fløjlekunstens Opfinder« i Thorv.s Mu- sæums Kælder. Denne Statue gaar for et fuldt ud originalt, om end om Thorv. mindende Værk. At Galli skulde have gjort den lille Lerskizze, som tilhører Nysø, er ikke rimeligt, skønt Muligheden vel ikke er helt udelukket. Holdningen er udpræget thorvaldsensk (smign. den lille Christian paa Relieffet »Thorvaldsen paa Nysø«, se Afb. S. 11) og det yndefulde Hoved ligesaa. Galli var dygtig og pillen som Marmorarbejder, men uden synderlig selv- stændig Begavelse, og Thorv. maatte under sin Fraværelse fra Rom i 1838—1841 forsyne ham med tegnede Kom- positioner, da Torloniaerne ikke vilde acceptere hans Ar- bejder, naar Thorv. ikke havde gjort Udkastene dertil.*) Der er derfor al Sandsynlighed for, at Mesteren ogsaa har gjort Olympusskizzen, som han vel har foræret Baro- nesse Stampe under deres Samvær i Rom. BACCHANTINDEN. Af Gibsstatuetter lindes der paa Nysø flere Originaler, hvoraf der ikke ses Afstøbninger i Musæet. Statuetten af Christian d. Fjerde har allerede været omtalt; desuden er der Skizzen til Dronning Caroline Amalies Statue og den kizze til en Andreasstatue, som Thorv. ses i Værk med paa Relieffet »Thorvaldsen og Nysø«. Disse Arbejder er dog ikke særligt interessante. En sand Perle er derimod den trods sin Skønhed aldrig tidligere afbildede ca. 1 Al. høje Statuette af en dansende Bacchantinde, som er gengivet S. 156 og 159. Thorv. er sandsynligvis bleven inspireret til dette Arbejde af en eller anden folkelig italiensk Dansescene i Vinhøstens Tid. Med et let Slag paa Tamburinen og et Sideblik til sin for os usynlige Meddanser begynder den unge Kvinde sin Dans. Kappen har hun kastet hen over den ene Arm. Det ungdommelige Legemes Lethed og Slankhed føles godt gennem den livfuldt behandlede Chiton. Af herlig Virkning er Vinløvet, som pry- der det skønne Hoved, der sét i Profil fremviser en stor Haarknude af prægtig Virk- *) Se Bravos og Gallis Breve i Tliorv.s Arkiv. 155