ForsideBøgerThorvaldsen Og Nysø

Thorvaldsen Og Nysø

Forfatter: Albert Repholtz

År: 1911

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: København

Sider: 190

UDK: st.f. 92 Rep

Med Uddrag Af Lensbaronesse Christine Stampes Efterladte Papirer, Samt 96 Afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
Udtryk. I Judas Ichariotes’ hæslige Hoved (S. 34) giver han et Indblik i en mørk Sjæl, hvem Glæden har forladt og Misundelsen fortærer, ikke en degeneret Taabe af en Forbryder, men en bredpandet, klog, som sænker sin Tanke ned i sin Ondskabs Dyb. I det endelige Værk, Frisen over Frue Kirkes Indgang, er Udtrykket blevet et helt andet; man ser dér Judas skæve ud til Beskueren med et lumskt Schakalgrin — det er noget langt ringere. I Johan Rantzaus Hoved (S. 68) ser vi den hærdede Krigsmands Barskhed godt ud- trykt, og i Præsten Hans Madsens let sørgmodige Træli er Aandens Kultur og det milde Sind prægede med Mesterhaand (S. 69). I den tragiske Muses strenge Hoved er en altopslugende Sorgfuldhed udtrykt næsten som sindssyg Vildskab og opstillet som en virkningsfuld Modsætning til den muntre Thalias letsindige Træk (Afb. S. 124). I den komiske Maskes »garstige« Grin er Kunstneren helt ude i det burleske. (Se S. 123.) Af en særlig Art er den Interesse, som knytter sig til det Nysø tilhørende store Lutherhoved, idet det skriver sig fra Thorv.s sidste ufærdige Lermodel. Paa Bagsiden har man inden Brændingen indridset disse Ord : Søndagen d. 24de Marts Kl. l’/2 gjorde Thorvaldsen det sidste Træl< herpaa. OMFALE. STATUETTE AF RØDGULT BRÆNDTLER. 30 CM HØJ. Blandt Lersagerne findes et mærkeligt Unicum, en ca. 30 cm høj Statuette af rødligt Brændtler, der af Billedhuggeren Prof. Th. Stein i et Vurderingskatalog over Thorv.s Værker paa Nysø er betegnet som Her- kules, men som sikkert forestiller Omfale, hin lydiske Dronning, hos hvem den stærke Halvgud til Straf for et Vennedrab maatte gøre Tjenestepigegerning i tre Aar i Kvindeklæder, medens hun havde Køllen og Løve- huden. At der her er tænkt paa en Kvinde, ses af de skraa Skuldre, Brysterne og de uatletiske Ben. Løvehudens Anbringelse minder om den hos Styrkens Genius paa Relieffet »Regna firmat pietas« (smlgn. Afb. S. 11). I Thorvaldsens Arkiv findes bag paa en af San Luca Academiets Mødesedler fra 1824 et ganske tilsvarende Rids med Blæk og Pen, kun at Køllen holdes med højre Haand, og den venstre er sat i Siden. Nogle Blyantsudkast i samme Arkiv viser lignende eller ombyttede Armstil- linger, men helt nøgne Kvindeskikkelser, paa hvilke Løvens Hud hænger løst ned ad Ilyggen, og dens Hoved er anbragt som en Slags Kyse med Forbenene sammenknyttede under Hagen; Virkningen af de kvikt tegnede Figurer er ret pikant. Thorv. synes alt- saa en Gang at have syslet med Tanken om at gøre en Omfalestatue, men har vel op- givet det igen, eftersom Musæet ikke ejer nogen saadanfFigur; maaske har Frygten for det pikante forhindret ham fra at gøre Alvor af Planen. Det kokette og det pikante var 154