Thorvaldsen Og Nysø

Af Friseudkastet »Gangen til Golgatha« er bl. a. bevaret et større Fragment af gullig Tone, omfattende en romersk Soldat til Hest med en Hund samt en Moder med to Børn; det er paa en vis Maade et Unicum, idet Hest og Rytter er noget anderledes i Gibsmodellen, og Moderen og Børnene hentede fra en anden Del af Frisen. Af det store Relief »Kristus i Emaus« er den staaende Apostels Hoved med Over- krop og Arme bevaret, foruden Relieffets to andre Hoveder. Af Medaillonrelieffet »Perseus flyver bort med den befriede Andromeda (Afb. S. 37) findes et Brudstykke, som bl. a. rummer Hovederne af Perseus, Andromeda, Amor og Vingehesten, hvorimod Lermodellen til Medaillonen »Aarets Genius«, der ifølge Fru Stampes Optegnelser var bleven retoucheret som Helhed af Mesteren, men sprang i Brændingen, ikke mere findes i Samlingen. Af Hoveder er et ikke ringe Antal bevaret, hvad temmelig let lader sig gøre, naar Talen er om det lave Relief. Endogsaa Hoveder i den runde Form er blevne reddede fra Ødelæggelse ved en sindrig Udhulen af Leret bagfra, hvorved Hovederne forholds- vis let kunde lempes ud af Gibset, for derefter med et Par lette Tryk og lidt Retouche at bringes i Orden igen (ogsaa det almindelige Terrakottaarbejde kræver nogen Efter- bearbejdelse). Paa denne Maade er Thorvaldsens, Chr. d. Fjerdes, den lille Jeaninas og Luthers Hoveder blevne reddede, dog med Tabet af Baghovederne. Naar de bevarede Lersager var tørrede, blev de hærdede ved Brænding i et Nysø til- hørende Teglværk, der skal have ligget lige uden for Gaardens Indkørselsport paa den nuværende Godsforvalterboligs Grund. Den tilfældige og ikke kunstmæssige Brænding har givet de mange Lersager meget forskellige Farvetoner; nogle er gullige eller lyst brunlige, endnu flere røde eller rødlige i en Mængde Nuancer; Farvetonerne hidrører jo fra en Mængde forskellige Brændinger. Nogle af Tingene er ganske blegrøde, andre har et mere rosafarvet Skær; atter andre er kraftigtrøde i de dybere liggende Partier og blege, undertiden helt hvidlige, paa de mere fremspringende Dele. Et Par er blevne askegraa, og enkelte kan være skæmmede af uheldige Skjolder. For den, som ikke kender disse Sager, er det umuligt at forestille sig den friske Skønhed og det varme Liv, hvormed de bedste af disse Hoveder fremtræder, en Varme og Charme, der ganske distancerer baade Gibset og Marmoret. Her kan vore Billed- huggere lære, hvor store Værdier der kastes i Lerbøtten og gaar tabt. Tag f. Eks. lille Jeaninas S. 56 afbildede Hoved! Huden har en jævn rødgullig Tone som sund, let solbrændt Barnehud, og Haaret har af en eller anden Grund faaet et lysere Skær, som adskiller det fra Huden og gør en nydelig Virkning. Eller læg Mærke til, hvorledes Mandshovedet S. 69 f. o. markeres i Trækkene ved de dybere Partiers kraftige Tone! Læseren vil ved at gennemblade denne Bog og særligt lægge Mærke til Afbildnin- gerne af Lerhovederne kunne se, hvor store Evner Thorvaldsen havde i Retning af Psychologi og Karakteristik, Evner, som man har været alt for tilbøjelig til at frakende ham, fordi de er komne forholdsvis lidt til Udvikling i Størstedelen af hans Produk- tion, særligt i hans Idealstatuer, hvori han saa eksklusivt genoptager de almindelige antike Ansigtstyper og ikke indlader sig ret ofte paa Skildringen af dybere Sjælsrørelser. I de nævnte Hoveder ser vi ham med sikker Haand — sandsynligvis uden synderligt direkte Naturstudium — forme karakteristiske Typer og give det sjælelige et rammende 153 20