Thorvaldsen Og Nysø

At det Nysø tilhørende Eksemplar er den virkelige Gibsmodel, hvilket paa Grund af dets overgibsede Tilstand er vanskeligt at afgøre, blev for et Par Aar siden fast- slaaet af Billedhuggeren Prof. V. Bissen. Man mente nemlig i Italien at have fundet den virkelige Model, men ved Undersøgelse af begge de formentlige Modeller overbeviste Hr. Bissen sig om, at Nysø-Eksemplaret var det rette, idet han paa det fandt et lille af Sæbe opfyldt Hul, øjensynligt skrivende sig fra Statuens »Formning« (Støbning) og uden noget Sidestykke paa det italienske Eksemplar. Af en Brevveksling mellem Baronesse Stampe og Thorv.s Musæums Bestyrelse, ført efter hans Død, ses det, at Fru Stampe over for Musæet har forsøgt at føre Kongen af Bayern til Vidne paa, at hendes berømte Ven havde skænket hende Statuen. Ved den i det foregaaende omtalte Fest i Don Alessandro Torlonias nye Villa havde hun i Thorv.s Paahør lovet Kong Ludvig et Eksemplar (smign. S. 112), og Billedhuggeren havde i Kongens Paahør bekræftet, at Statuen var hendes Ejendom. Kongen kunde dog ikke huske noget derom (til Trods for, at Fru Stampe havde foræret ham en Afstøbning af Værket Aaret efter), men hans Adjudant, den ovenfor omtalte General v. Heideck, der havde været til Stede og hørt Samtalen, erindrede denne og bekrættede hendes Udsagn. I en Redegørelse over for Musæets Bestyrelse fortæller hun interessant om denne Portrætstatue. Skønt Thorv. havde været meget uvillig til at tage fat paa Opgaven (som det synes, hovedsageligt at Beskedenhed), var han dog bagefter selv saa glad over det smukke Resultat, at han senere lod tage en Afstøbning, som han egenhændigt gen- nemarbejdede og lod sende til Rom, for at Statuen kunde blive hugget i Marmor og efter hans Død opstillet paa hans Grav (hvilket som bekendt ikke er sket). Over dette Eks- emplar disponerede Musæumsbestyrelsen efter hans Død og lod tage et Par Afstøbninger deraf, bl. a. én til hans Datter, og det er sandsynligvis ogsaa det, som for faa Aar siden blev formodet at være Originalmodellen. Efter Prof. Bissens Sigende bar nemlig den formodede Original Mærker af, at der baade havde været hugget i Marmor efter den og støbt over den. At den omtalte Disponeren forringede Værdien af Thorv.s Gave til hans Veninde, er let at forstaa, men hendes Protest derimod har sikkert været frugtesløs. TERRAKOTTAERNE. Nysøs indtagende Samling af Brændtlerssager er noget enestaaende i sin Slags, fordi den væsentligt bestaar af Hoveder og større Fragmenter, som hidrører fra selve de op- rindelige Lermodeller, Kunstnerens egne Hænders umiddelbare Værk, som ellers efter Støbningen plejer at gaa i Lerbøtten igen og blive æltet om til fornyet Brug. Af Friseudkastet »Jesu Indtog i Jerusalem« er 3 større Fragmenter bevarede, alle signerede A. T. den 19 Novbr. 1839. Det første er mørkerødt og forestiller en Mand med Palmegrene, viftende med en af dem, det andet askegraat og gengiver en Dreng, som vandrer frem med en Palmegren i Haanden, og det tredje, en Moder med en Dreng, som synes at have taget en Palmegren op fra Vejen for at deltage i Viftningen (Afb. S. 35) har faaet et sjeldent og ganske dejligt Rosenskær, som udmærket harmonerer med den glade Solskinsstemning, der præger den lille skønt komponerede, i Stil og Proportioner ganske attiske Gruppe. 152