Thorvaldsen Og Nysø

inde« ses det ret, hvor meget dette Motiv interesserede ham. Et Steds lader han en siddende Pan spille Rørfløjte til Dansen. Paa et Rids med Paaskriften August 1843 ser man Racchantinden holde en Drueklase op foran sit tilbagekastede Hoved. Redst af alle de dansende Par er det Side 167 afbildede, der er tegnet bag paa et Brev, hvis Overskrift: Kjøbenhavn den 15de October 1843 tydelig læses gennem det opklæbede Papir. Faunen springer lystigt afsted med sin Thyrsosstav over Skulderen og Armen om Halsen paa sin Meddanserinde. Vidunderligt komponeret er den fyldige, ikke ganske ædru Manade, hvis fugtigt skinnende Øjne og kaade, let aabnede, Mund giver Udtryk for en sprudlende Livslyst. Pantlreren, som gaar ved Siden af Parret, synes noget mis- fornøjet med al den stærke Lystighed; maaske er den bare misundelig. Denne Tegnings spillende Vitalitet gør den til en al Tliorvaldsens bedste. I en mærkelig Blyantsskitse (S. 174) har hans Kærlighed til den ædle Druesaft givet sig Udtryk i en »Vinens Genius«, der spiser af en Drueklase, som han begejstret holder i Vejret. Af skizzerede Fremstillinger ovér bibelske Emner kan fremhæves fire Blyantsudkast til Statuer af de fire store Profeter. Thorv. havde tilbudt at gøre Statuer af to Proletei og to Sibyller til fire Nicher i Frue Kirkes Peristyle. Da imidlertid de kvindelige Séere ikke har faaet nogen Plads i den lutherske Lære, bad man ham om i Steden herfor at gøre fire Profetstatuer, skønt han allerede havde modeleret to Skizzer af den delfiske Sibylle med den hellige Trefod ved Siden og endnu en Sandsigerske, hvilke Skizzer tilhører Musæet. De tegnede Profetskizzer i Musæet og paa Nysø ser ret lovende ud; en pompøs Alvor er tilstræbt, og man finder i flere af dem en interessant jødisk Karakteristik i Dragt og Ansigtstyper, i Modsætning til den eksklusivt nyklas- siske Stil i Statuerne af Kristus og Apostlene. Det blev dog aldrig til noget med Profet- statuerne, og Nicherne er siden blevne tilmurede. Af nytestamentlige Emner kan nævnes: Kvinderne ved Graven (tre Kvinder og to Engle, Paaskrift »Marz 1844«), af andre alvorlige Emner »Børn ved en Grav« og »En Sjæl bæres til Himlen af Engle«, begge fra det samme Tidspunkt, samt det smukke og ejendommelige Udkast til et Gravrelief (Afb. S. 175), bærende Underskiiften. pei la tomba di C. (til C.s Grav) og 18 fb. 1843, en blomsterstrøende Genius med omvendt Fakkel; over hans Hoved Evighedens Stjerne, for neden svæver en Ugle frem. Rigest er, som venteligt, den mythisk-allegoriske Emnekres af lysere Indhold repræ- senteret. Afb. S. 172 og 173 f. o. gengiver to Kompositionsudkast fra 1841, til hvilke maaske Rejseforberedelserne har givet Impulsen. Paa det første Rids ser man den straalende Apollo som Solgud køre sit fyrige Firspand frem over Himlen; foran flyver Morgenens Genius med Dagens Fakkel i sin Haand og Morgenstjernen over sin Pande, udstrøende Dagningens Roser; bagved svæver Dagens Horaer (Timerne) i Skikkelse af unge Kvinder. Paa den anden Skizze ser man Diana som Maanegudinde age frem i sin Karm, som trækkes af to vælige Gangere og omsvæves af Nattetimerne, hvoraf nogle udstrør Blom- ster (Valmuer?); foran flagrer en Genius med sænket Fakkel og en Krukke, hvoral Natteduggen strømmer ud. For den skønsomme Betragter indeholder disse Udkast, til Trods for deres noget skødesløse Udførelse, meget smukt og store Løfter (der des- 162