Thorvaldsen Og Nysø

Baronen har jeg personlig kendt til mit 13de Aar, hvorimod jeg ikke husker Baronessen; hun døde, da jeg var 4 Aar gammel. Han var en fin og elskelig Natur, høflig og venlig imod alle, en stor Børneven, musikalsk (skrev endog Kvartetter), havde en lille digterisk Aare og var en fremragende Havedyrker, under hvis kyndige Haand Nysøs Frugt- træskole blev en af de bedste i Landet; iøvrigt var han meget original, en passioneret Fodgænger og Løber, ivrig Bader -- tog endog Luftbade — og- levede helst af Vegeterianerkost. Luftbadene og Planteføden, der ikke vilde have forundret i vor Tid, betragtedes i hine Dage af de fleste som slemme Tegn paa mental Forstyrrelse (en saadan havde han lidt af som ung). Naar den originale Mand om Morgenen luftede sig, klædt som Adam før Syndefaldet og staaende i sin Vindueskarm for oplukkede Vinduer, skulde Situationen tages alvorligt, og da et Par Havekoner en Dag morede sig der- over, fik de øjeblikkelig deres Afsked, skønt deres Herre ellers var God- modigheden selv. Sine Passioner dyrkede han i det hele med systematisk Grundighed og lod sig endogsaa give Lektioner i Løbekunsten af en professionel Løber, den saakaldte »Niels Gesvindt«. Øvelserne foregik paa Nysø. Medens Ba- ronen løb rundt i Borggaarden, skal Niels Gesvindt have ført Komman- doen fra Hovedtrappen med en saadan Selvfølelse, at det saå ud, som om han var Baronen og Baronen Niels Gesvindt. Følgerne af den ihærdige Træning udeblev ikke. Jeg har ofte hørt for- tælle, at da Baronessen en Gang var kørt til København med nogle Gæster uden at vente paa sin Mand, tilbagelagde den fodrappe Lensbaron hele Vejen (11 Mil) til Fods, passerede Selskabet i Køge, medens det bedede, og kom først til Hovedstaden. Naar jeg betegner ham som en Blanding af Rousseauist og Grundtvigi- aner, tror jeg at have nævnt de Hovedkilder, som havde gennemstrømmet og formet hans Aand. Han kunde være interessant at have i Tale, og Hen- rik Stellens nævner i et Brev til Baronesse Stampe »hans ofte betydnings- fulde Samtaler«. Thorvaldsen holdt meget af sin elskværdige Vært, der skal have staaet Model for ham til flere Figurer. Man fortæller ogsaa, at den berømte Mand plejede at tage Parti for Baronen, naar der var Strid mellem ham og Baronessen. Nysøs egentlige Hersker, om ikke af Navn, saa dog af Gavn, var den myndige og blodrige Lensbaronesse, der med et heftigt Sind, som navnlig kunde give sig vel stærke Udslag over for hendes Mand og undergivne, for- bandt en glødende Interesse for Kunst og Litteratur. Det var hende, som samlede den Skare af Kunstnere og Digtere, Skønaander og andre betydelige Mænd, som gæstede Nysø i hine Aar. Hendes æsthetiske Interesser havde uden Tvivl udviklet sig, medens hun efter Moderens tidlige Død tilbragte nogle Ungdomsaar hos sin Broder Jean o o o o Marc Dalgas, der var Købmand og dansk Konsul i Neapel. I hans Hus Iß