Thorvaldsen Og Nysø

var tilrejsende danske Kunstnere, Digtere og Videnskabsmænd skattede Gæster, hvorom mange har aflagt taknemlige Vidnesbyrd, og her havde hendes Mand gjort hendes Bekendtskab paa en Fodtur, som han foretog til Italien sammen med sin Gartner, hvis Dagbog fra Rejsen endnu eksisterer. Ingen af de betydelige Mænd, med hvem hun kom i Berøring, vandt i den Grad hendes Hjærte som Thorv., og hendes Interesse og Omhu for ham baade som Menneske og Kunstner var rørende, navnlig sete paa Baggrund af hendes ellers saa haarde og voldsomme Sind. Moderligt tog hun sig af delle store Barn — han kaldte hende »gamle Mutter« og hun ham »Drengen« —, trakterede ham daglig med hans Ynd- lingsret, Suppe med reven Parmesanost, kørte Tur med ham efter Middagen og spillede Selskabslotteri med ham i det uendelige til hans store Glæde og hendes Taalmodigheds grundige Prøvelse. Han havde en egen mildnende Indflydelse paa hendes Temperament, men trods alt kunde det dog ikke undgaas, at hun og han (der selv kunde blive dygtig hidsig) af og til kom i heftigt Skænderi, og da sparede de ikke paa Krudtet, men maalle hinanden Skæppen fuld. En Gang hørte Baronen, der selv var vant til slemme Uvejr fra sin Ægtehalvdels Side med rigelig Anvendelse af hendes Yndlings-Kraft- udtryk »Vorherredød«, dem skændes i et Værelse ved Siden af, og sagde da til en tilstedeværende (der selv har fortalt mig derom) paa sin elskvær- dige og stilfærdige Maade: »Det er ingen Skade til, at de skændes; det tyder jo paa Oprigtighed, og desuden er del meget sundt for Lungerne!« For Mennesket Thorvaldsen glemte den energiske og handledygtige Dame ingenlunde Kunstneren. Det er hendes Adkomst til Efterverdnens Taknem- lighed, at hun idelig ansporede ham til Arbejde og lagde alt praktisk og bekvemt lil Rette for ham, for at han kunde give de mange Ideer Form, som endnu bestandig gærede i hans Indre. Resultatet blev en mærkelig rig og delvis meget værdifuld Produktion af en Kunstner, der vel var om- kring de 70 Aar, men endnu kraftig og ungdomsfrisk som faa. Paa den anden Side er det ikke umuligt, at hendes sygelige Mistænksom- somhed kan have givet nogen Næring lil den Mistro, som af og til plagede den herlige gamle Kunstner i hans sidste Aar. Foruden af Baronen og Baronessen bestod Familien paa Nysø af deres 5 Børn: de raske Ynglinge Henrik og Holger, der begge gik med som Fri- villige i Krigen 1848—50 og begge senere blev Besiddere af Godset; den blide og hjærtensgode Elisa, siden velkendt i grundtvigske Kredse; den smukke lille Christian, senere Officer i den østrigske Hær, og efter Krigen i 1864 Ejer af »Aldershvile« ved Bagsværd; og endelig det yngste af Børnene, den livlige og indtagende Jeanina, der døde ung, Thorvaldsens særlige Ynd- ling, hvem han forevigede som en lille, næsten nøgen Psyche, der prøver Odden af Amors Pil. Thorvaldsens Tid, hvor fjern og dog hvor nær! Ifjor døde en 90aarig Nysøboer, som vi holdt meget af i mil Hjem, den 17 3