Thorvaldsen Og Nysø

Da bragle ogsaa Nordens Himmelsphære sin store Søn en festlig Hilsen. Fra den fjerne Horizont udsendte Thor sine skiønneste Lys, hvilke Havet opfangede i det mørke Speil«. For at Eftertiden ikke skal Høre denne Beretning over paa den poeti- serende Stils Konto«, vedlægger Thiele en i 1852 skreven Erklæring fra Ad- miral Zahrtmann om, at da Thorvaldsen første Gang var vendt hjem til Danmark i 1819, havde der vist sig hvide Nordlys, der »ligesom knitrede«, og at de ovenomtalte, der forekom ved den anden Hjemkomst, havde et rosenrødt Skær og viste sig med forskellige Mellemrum i de 6 eller 7 paa- følgende Aar — altsaa til efter Thorvaldsens Død! Som et endnu tydeligere Bevis paa de højere Magters Bifald tog man den Regnbue, som viste sig »næsten ligeover Skibet« (paa Eckersbergs Maleri, hvortil Thiele henviser, rigtignolc et godt Stykke til højre derfor), da det den næste Dag i fugtigt Vejr havde kastet Anker paa Reden, og en Flotille af Baade, smykkede med Flag og Bannere, hvori man saae thor- valdsenske Figurer afbildede, roede ud mod Fregatten. »Disse af Himlen selv begunstigede Øjeblikke ville aldrig udslettes i de mange Tusinders Erin- dring, som havde den Lykke at nyde dem«, skriver Thiele. At udmale denne i Københavns Historie enestaaende Glædesdags En- keltheder er unødvendigt, da de fleste kan Thorvaldsens Hjemkomst paa Fingrene. Alt var Begejstring og Jubel, og kun den stokmilitære Lands- faders Forbud mod at passere Amalienborg Slotsplads gav Anledning til et Ulykkestilfælde, idet en Student blev saaret i Hovedet af en Skildvagts Bajonet, da Mængden trængte igennem Kolonnaden*). Selve Landstig- ningen er som bekendt fremstillet udenpaa Musæet i Sonnes dekorative og anskuelige Sgraffitomalerier, hvor navnlig det vigtigste af Felterne med den kappeklædte Hovedfigur og Sluproernes oprakte Aarer gør en festlig Virkning. Mellem Baadene gengiver denne Frise ogsaa »Familien Stampes Baad«; den har faaet en ret iøjnefaldende Plads, og man ser her Baronen og den ældste Datter staaende — hun peger ivrigt hen mod Begivenhedens Cen- trum —, medens Baronessen sidder ned, og den lille Jeanina støtter sig op til hende. Portrætlighederne er hverken synderligt store eller smigrende. Baro- nessen er for høj, Baronens aandfulde Træk mærkelig ugleagtige i Udtryk- ket, og Jeaninas Ansigt er blevet en abelignende Karrikatur. Det mærkeligste ved denne Fremstilling er dog maaske noget negativt, nemlig det, at Familien Stampe slet ikke var i København, da Thorvaldsen kom hjem! Ikke bedre er det, at der paa Musæets Bagside blandt de Kunst- værker, som bringes i Land fra Rota, befinder sig Oehlenschlägers og Ba- ronesse Stampes Buster, som blev til i 1839 og 1842. *) Iflg. F. Meldahls og P. Johansens Bog om det danske Kunstakademi. 22