ForsideBøgerThorvaldsen Og Nysø

Thorvaldsen Og Nysø

Forfatter: Albert Repholtz

År: 1911

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: København

Sider: 190

UDK: st.f. 92 Rep

Med Uddrag Af Lensbaronesse Christine Stampes Efterladte Papirer, Samt 96 Afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
AMOR BLÆSER PAA HORN. BRÆNDTLER. ÜNICUM. TVÆRSNIT 11 CM. Den 17de Sept. 1838 tordnede Kanonerne paa Københavns Red til Ære for den store Kunstner, der omslraalet af Verdensberømmelsens Nim- bus vendte hjem til sit Fædreland for at vie det sine sidste Kræfter. De omfattende Opgaver, hans Fødeby havde givet ham: Udsmykningen at Frue Kirke, Kristiansborg og Raadhuset med Skulpturer, var endnu kun delvis løste, og det var sikkert dem tilligemed Udsigten til, at der i Køben- havn vilde kunne skabes et Musæum for hans Værker, der drog ham hjem. Om han end selv kan have været i Tvivl om, hvorvidt det maaske havde været at foretrække for ham at ende sine Dage i Rom eller München, hvor stærke Kræfter havde været satte i Bevægelse for at holde ham tast, følte man sig i København overbevist om, at den Afgørelse, han havde truffet, havde alle højere Magters Bifald, og tilfældige Naturfænomener sattes paa overtroisk Vis i Forbindelse med hans Hjemkomst. Medens Fregatten Rota med Thorvaldsen og en Del at hans Skatte om- bord laa for Anker Nord paa i Sundet, fordi Strøm og Vind modsatte sig Nedsejlingen til København, viste der sig stærke Nordlys, hvilke udlagdes som Tegn paa Himlens Bevaagenhed. Et Dampskib med svenske og danske Gæster havde aflagt Besøg hos »Rota«, men var atter sejlet bort. »Natten brød nu frem«, skriver Ihiele, »og den rullende Søes eensformige Slag afløste de jublende Sange, Stille og tavs gilt han (Thorv.) endnu paa Skandsen, lænede sig engang imellem paa sine Arme, for at se ud over Rælingen, og sænkede sit store, klare Blik ind i det dybe Mørke. 21