Thorvaldsen Og Nysø

Værtinde. Idet han nyder sin nymalkede Mælk med Tvebakker til, ind- vikler Baronen, der selv drikker den ene Kop Kaffe efter den anden, ham i en dybsindig filosofisk Samtale. Baronessen bliver utaalmodig. Selv har hun allerede været ovre i »Værkstedet«, æltet Leret i aflange Kager og lagt alt til Bette. For at den store Kunstners Tid ikke skal spildes og Baronen ikke faa Coffeinforgiftning, maa hun afbryde de to Filosoffer. Nu gaar Thorvaldsen ned ad Havetrappen mellem de smukke Portici- vaser med Aloer i, som minder ham om Italien. Neden for Trappen i et af de store Bure er der et lille Egern, som han absolut maa lege lidt med. Mellem blomstrende Buske kommer han til den lille Ovenlyspavillon, hvor Leret venter paa hans Mesterhænder. Først maa han bag om Bygningen for at fodre sine gode Venner Svanerne, som svømmer i Vandet nedenfor. Hvor er de dog smukke! Han skal nok faa dem med i sin Kunst, naar han først faar lidt Tid for de større Opgaver, som venter. Herefter ar- bejder han flittigt, til en smukt klædt Tjener i graa Frakke med forsølvede Vaabenknapper, dannebrogsstribet Vest og Knæbenklæder af mørkeblaat Fløjl kommer frem paa Havetrappen og med en Triangel giver Signal til Frokost. Efter Maaltidet tager Kunstneren alter fat. Baronessen kommer ned, naar hun har besørget sil Hus, og underholder ham med Højtlæs- ning; af og til kigger Børnene ind til »den Gamle«. Tiden gaar hurligt, men han er selv hurtig, og Arbejdet gaar raskt fra Haanden. Efter Middagen hviler han sig i en magelig Sofa i Havestuen og fin- der sig godmodigt i lille Jeaninas Narrestreger. Medens hun fletter hans lange Lokker og sætter Papillotter i dem, spiller den musikalske Baron en køn Melodi paa Klaveret, og den musikelskende Thorvaldsen falder straks i en blid Slummer. Saa snart Musiken ophører, vaagner han og udbryder: »Nysseligt, nysseligt!« Snart meldes det, at Vognen holder for Døren. Han skal ud at køre sammen med sin Veninde. Paa Bukken troner Niels Kusk i sit smukke Livré; paa Hovedet bærer han en sort Silkehat med dannebrogsfarvet Poset. De sorte Hannoveranere med det vaabenprydede Seletøj stamper utaalmodigt i Sten- broen og kaster Hovederne i Vejret; Blinkerne paa deres Pander er i uafbrudt Bevægelse. Niels, der tilfulde fatter Situationens Betydning og sine store Fortjenester af Billedhuggerkunsten i Norden, slaar et umaade- ligt Skrald med Pisken, og afsted gaar det. Efter en rask Køretur i den smukke Egn vender vor Kunstner forfrisket og sulten hjem til Tebordet. Efter Te læser Vennen H. C. Andersen, der er kommen til Nysø for at slaa sig til Bo her i længere Tid, et Par af sine Æventyr højt til Glæde for unge og gamle. Den udmærkede Digter har en høj Stjerne hos Familien Stampe, og naar han af og til bliver endnu længere, end Baronessen ønsker det, har hun sine egne Midler til at faa ham afsted*). *) Jeg har hørt fortælle, at hun, naar Hentydninger ikke hjalp, lod spænde for og melde, at Hr. Andersens Vogn holdt for Doren.. 28 =