Thorvaldsen Og Nysø
Forfatter: Albert Repholtz
År: 1911
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: København
Sider: 190
UDK: st.f. 92 Rep
Med Uddrag Af Lensbaronesse Christine Stampes Efterladte Papirer, Samt 96 Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Da Oplæsningen er forbi, savner Thorvaldsen endnu noget. Alle véd,
hvad det er. Andersen, hvis poetiske Natur forbyder ham at deltage i
det aandløse Lotterispil, stormer ud i det frie; de andre devoverer sig.
Baronessen er udmærket til at raabe Numre op; hun kigger stjaalent i
Posen, for at det ikke skal vare for længe, inden »den Gamles« Seddel er
fuld. Han er nu fuldkomment lykkelig. Vel har han en svag bormodning
om, at Fortuna ikke uden Hjælp lader ham vinde saa hyppigt, som han gør,
men da han i Virkeligheden spiller
for at vinde og ikke holder af at tabe,
indkasserer han sine Kobberskillinger
med Anstand. Nu er han dejligt søv-
nig og gaar i sin Seng, hvor han sover
saa trygt som et artigt Barn, der har
faael alle sine Ønsker opfyldt.
I den lille dengang straatækkede
Atelierbygning, der af Grundtvig i hans
Indvielsessang ikke uden Ret var bleven
betegnet som en Hytte, blev den be-
rømte Portrætstatue til, som viser os
Thorvaldsens prægtige Skikkelse med
Hammer og Mejsel i Hænderne og
støttet til Statuen »Haabet«, der er
tænkt ufærdig, og hvis strenge arkai-
serede Stil gør den saa vel egnet til at
tjene som en Art Karyatide og afgive en
Modsætning til den levende Figur. [Paa
ganske lignende Maade støtter nogle at-
tiske Kvindestatuer fra Slutningen af
det femte Aarhundrede f. Kr. F. sig med
venstre Arm til et gammeldags Idol].
Baronessen maatte sy en Bluse til
LERHOVED AF PORTRÆTSTATUEN. 1839.
ham »efter hans egen Tegning«. Des-
uden bar han et Bælte med et stort Spænde. Skulde han ret bruge Kræfter,
spændte han det fast om sig. Han sagde: »Man har kaldt mig Thor, men
Thor knuser, og jeg skaber.« Den øvrige Beklædning bestaar, som man
kan se, af et Par gammeldags Sokkebroge og Snøresko (se Afb. S. 9).
Medens han arbejdede paa delte Værk, gjorde han ogsaa en Buste af
Oehlenschläger. Det havde længe været dennes brændende Ønske »at over-
give disse Træk til Efterverdnen«, men Thorvaldsen havde ikke Lyst.
Endelig gav han dog efter for Baronessens Paavirkning, og der blev skrevet
til Oehl. om at komme. Thorv. havde nu ogsaa begyndt paa et 12 Alen
langt Udkast til den anselige Frise, som smykker vor Frue Kirkes Kor i
København og fremstiller »Jesu Gang fra Pilati Hus til Golgatha«. Han
29