Thorvaldsen Og Nysø

arbejdede saaledes samtidig paa 2 Værker og var meget flittig. Da Oehl. kom, var han derfor ikke videre tilbøjelig til at begynde paa dennes Por- træt, og den skuffede Digter var nær ved at rejse bort igen. Men nu red- dede Baronessen Situationen ved selv at kline et Slags Anlæg sammen, og Thorv. gjorde saa Busten færdig. Det vakte Oehl.’s Mishag, at en Vorte paa Kinden var kommen med. Baronessen fortæller saaledes: »Denne Vorte kunde Du gerne lade blive borte«, sagde Adam. »Nej saagu’ skal den blive staaende«, svarede Thorv., og efter at Baronessen havde listet sig til at slette den ud, satte han en ny paa. Hun fik dog tilsidst sin Vilje, og denne Vorte er nu borte. »Siden maatte jeg tidt høre af ham, at jeg smigrede for Oehl.«, føjer hun til. Den flittige Billedhugger gjorde i disse Dage en Skizze af en knælende Engel, hvorefter hans Elev Matthiæ skulde gøre en større Figur til et Grav- mæle*). Da Oehl. kom ind i »Værkstedet« for at sidde, sagde han til Thorv.: »Du slap en Engel for at tage fat paa en Bengel«. (Oehl. har i sine »Erindringer« forandret Udtrykkene, hvorved Ordspillet er gaaet tabt. Den selvfølende Digter har aabenbart ikke fundet det passende over for den gemene Hob at kalde sig selv, en Etatsraad, for en Bengel!) Nogen Tid efter Bustens Fuldendelse var man et Par Dage i Hoved- staden og tog ved denne Lejlighed den unge lovende Portrætmaler Gertner med til Nysø. Han ønskede at male et Portræt af den berømte Billed- hugger og fik ogsaa gjort flere Billeder af ham, deriblandt et, hvorpaa man ser ham staaende ved Oehl.’s Buste; en smule Karton dertil findes i Ny Carlsberg Glyptothek. Om Aftenen gjorde Gertner Konturtegninger af de Basrelieffer, som Thorv. modellerede, og det var ikke faa, der blev til un- der hans 3 Maaneders Ophold paa Nysø. Disse Tegninger blev senere stukne i Kobber til Thieles store illustrerede Værk. løvrigt var man ikke tilfreds med hans Manerer, navnlig hans Hovmestereren af den gamle Mester. Thorvaldsens Protektion bragte Gertner i Skuddet som Portræt- maler, og han kaldte ham i et senere Brev for den, hvem han skyldte hele sit Velfærd. Medens Thorvaldsen arbejdede paa sin Portrætstatue, havde Baronessen jævnligt underholdt ham med Højtlæsning. Det var ham kært paa denne , nemme Maade at komme lidt ind i den nyere danske Literatur, der var ham temmelig fremmed, hvorimod han havde læst en Del italienske Digte- res Arbejder og kunde lange Stykker deraf udenad. Intet af hvad hun forelæste ham, morede og interesserede ham dog i den Grad som Ingemanns historiske Bomaner, der nu nærmest regnes til Historier for »den modnere Ungdom«. H. C. Andersens Æventyr interesserede *) I den gamle Fortegnelse staar der »til en Mand i Lübeck«, hos Thiele hedder det »til en Købmand Jacobi i Altona«. Baronessen skriver »til Jacobis Monument.« 30